Du kan blandt andet se et kort over madboder, og hvor du finder de forskellige skibe

AALBORG: Danmarks største fyrværkeri, en perlerække af koncerter - og de mange flotte sejlskibe, ikke mindst.

Det er blot nogle af de - mange - ting du kan glæde dig til, når The Tall Ships Races snart vender tilbage til Aalborg.

Med forventede 750.000 gæster i byen, de dage sejlskibseventen varer, er der masser af byliv i vente i både Aalborg og Nørresundby, og arrangøren hjælper dig på vej med det her kort, hvor du blandt andet får en oversigt over de forskellige madboder og skibe.

Tina Larsen
Som du kan se, er der masser at glæde sig til i både Aalborg og Nørresundby, når The Tall Ships Races kommer til byen.

Det er et stort og omfattende program, du kan glæde dig til, og vi har samlet nogle af højdepunkterne her:

- Officiel åbning på Honnørkajen torsdag 4. august kl. 17

- Arrangøren forventer omkring 40 skibe i havn til Tall Ships Races.

- Der bliver hver dag koncerter på havnefronten i Aalborg og på havnefronten i Nørresundby - med Birthe Kjær, Dodo & The Dodos, Ericka Jane, Tobias Rahim, Allan Olsen og TV2 og flere er på vej

- Der er børneområde ved Hedegaard, Nørresundby. Torsdag, fredag og lørdag vil der hver dag på klokkeslættene 11, 13 og 15 være børneunderholdning fra scenen med Motor Mille, Ramasjang Mysteriet, MGP 2022 og Michael Back

- Der indsættes to shuttle-færger så det bliver nemt at komme mellem havnefronterne. Bertha-K sejler fra Goliats bro (lige øst for Limfjordsbroen) til Festpladsen i Nørresundby (ved Havnegade), mens Egholm II sejler fra Østre Havn til Stigsborg Brygge

- Crew Parade gennem byen med alle besætningsfolk fra hele verden - det sker fredag 5. august

- Lørdag 6. august slutter af med danmarkshistoriens største fyrværkerishow fra Limfjordsbroen klokken 23.15

- Parade of Sail søndag 7. august fra kl. 13-15

Det er sjette gang, at The Tall Ships Races finder sted i Aalborg, det er fra 4. til 7. august med tyvstart 3. august, hvor der blandt andet er koncerter.

Du finder hele programmet samt anden info på www.tsraalborg.dk

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Annonceret indhold
Henter...