Torsdag var det åbningsdag i byens nye stormagasin, og det trak nysgerrige til

AALBORG: Køen begyndte at vokse allerede fra lidt over otte udenfor Magasins hovedindgang på Nytorv og så langt øjet rakte ned langs bygningen.

Anne Helene Kahr Thomsen og Henrik Bo
De ansatte havde også en smule sommerfugle i maven.

Inde i Magasin var der også en forventningsfuld summen blandt de ansatte.

- Har I set, hvor mange, der venter udenfor, lød det en smule stakåndet.

Anne Helene Kahr Thomsen og Henrik Bo
Lidt over 10 blev dørene åbnet. Her er Tina Kallesøe Mikkelsen, store manager, klar til at byde velkommen.

Lidt over klokken 10.00 blev dørene, efter en smule bøvl med automatikken, åbnet, og kunder i alle aldre løb mod 2. sal, hvor de 1.000 første fik en goodiebag til en værdi af omkring 1.100 kroner.

Anne Helene Kahr Thomsen og Henrik Bo
Klar, parat ...

- Huuuuuuj, nu husker de vel at se, hvor flot her er blevet, sagde en ansat, inden hun hastigt måtte træde til side for en småløbende flok piger med målrettede ansigtsudtryk.

Anne Helene Kahr Thomsen og Henrik Bo
Borgmester Thomas Kastrup-Larsen havde glædet sig til at byde Magasin velkommen hjem, sagde han.

Borgmester Thomas Kastrup-Larsen lagde ikke skjul på, at han synes godt om, at Magasin efter 12 års fraværd atter er i Aalborg.

- Det betyder noget for handelslivet og har givet arbejdspladser, sagde han, inden han ønskede Magasin velkommen hjem.

Anne Helene Kahr Thomsen og Henrik Bo
Malene Skjelmose (i midten med lille Kaya) var på lidt af en nostalgitur med sin mor, Inga Nissen og veninden Charlotte Kragh-Pedersen. - Jeg er udlært her i parfumeafdelingen i 90´erne, fortalte hun.

Kunderne tog også godt imod den nye butik.

Malene Skjelmose var på lidt af en nostalgitur med sin mor, Inga Nissen og veninden Charlotte Kragh-Pedersen.

- Jeg er udlært her i parfumeafdelingen i 90´erne, fortalte hun.

- Så det er virkelig sjovt at være tilbage og huske, hvad der lå hvor - og så håber jeg da på, at jeg møder nogle af de gamle kollegaer, smilede hun.

Anne Helene Kahr Thomsen og Henrik Bo
Julie Blicher fra Arden var inviteret af en veninde, der er startet med at arbejde i Magasin, og hun glæder sig til at komme igen en dag, hvor der er knap så mange mennesker.

Julie Blicher fra Arden var inviteret af en veninde, der er startet med at arbejde i Magasin.

- Ja, jeg nåede altså ikke en af de der goodiebags, og jeg tror, jeg glemte at tænke over, at der ville være vildt mange mennesker.

- Men jeg kommer helt sikkert tilbage en anden dag.

Anne Helene Kahr Thomsen og Henrik Bo
Starten på dagen bød også på en minikoncert med aalborg-navnet Shakila.

Starten på dagen bød også på en minikoncert med aalborg-navnet Shakila samt optræden af Den Kongelige Ballet. Og programmet fortsætter dagen ud med blandt andet kåring af Aalborgs bedst klædte mand og kvinde, Euroman og Eurowoman fortæller om efterårets tendenser og den nye Aalborg T-shirt bliver afsløret.

Anne Helene Kahr Thomsen og Henrik Bo
Borgmester Thomas Kastrup-Larsen fik en snak med nogle af de ansatte.
Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...