Åbent hus byder indenfor til mere end 100 videregående uddannelser

AALBORG: De videregående uddannelsesinstitutioner i Nordjylland åbner dørene til fælles åbent hus på havnefronten i Aalborg. Her kan uddannelsessøgende møde mere end 100 videregående uddannelser.

Det er tredje i år i træk, at alle regionens videregående uddannelser er samlet på ét sted samme dag, og det er dermed en unik mulighed for at blive klogere på, hvilken vej man skal gå, når uddannelsesvalget skal træffes. Det er Aalborg Universitet, Professionshøjskolen UCN, Forsvaret, Erhvervsakademi Dania, Det Jyske Musikkonservatorium og MARTEC, som står bag arrangementet i samarbejde med Aalborg Kommune og Studievalg Danmark - Center Nordjylland.

Åbent Hus Aalborg foregår fredag 1. marts kl. 9.00-16.00 i AAU CREATE og Musikkens Hus med stande for hver enkelt uddannelse samt oplæg fra studievejledere, studerende og erhvervsfolk, som vil fortælle om studierne og de efterfølgende karrieremuligheder.

På aabenthusaalborg.dk kan man læse mere om arrangementet og bl.a. sammensætte sit eget program.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...