Wallmans kan ikke få nok af Aalborg - vender tilbage tilbage for tredje gang

Er det for tidligt at tale om jul?

Nej, når det gælder underholdning, tør vi godt vove pelsen og fortælle, at det populære julefrokostkoncept Wallmans Christmas Show vender tilbage til Europahallen i Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC).

Det bliver det eneste sted i Danmark, at showet kan opleves. Og AKKC slår dørene op på fredage og lørdage i perioden 18. november til 10. december. Det fortæller AKKC i en pressemeddelelse.

Aalborgenserne - og nordjyderne generelt - plejer at være vilde med at opleve det stort anlagte show, hvor der diskes op med en lækker 4-retters julemenu, sublim underholdning og efterfest. Alt naturligvis i den velkendte Wallmans-stil fyldt med akrobatiske overraskelser og forrygende musikalitet.

Wallmans Christmas Show on Tour er et dinnershow, hvor topklasseunderholdning med artister, sangere og dansere løfter taget i Europahallen. Sådan bliver det også i 2022, hvor der er lagt op til den ultimative wow-oplevelse og feststemning med to scener i salen, så alle publikummer kommer helt tæt på underholdningen.

Det er restaurant AKKC by MEST, der kreerer en lækker 4-retters julemenu, hvor nogle af de traditionelle juleretter har fået et lækkert, moderne twist.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Annonceret indhold
Henter...