Åbner den "ny" butik 21. juni

AALBORG: 21. juni er Vero Moda i Friis Shoppingcenter klar til at slå dørene op med et nyt butikskoncept, der blandt andet involverer en mere åben facade og et væld af pastelfarver. Også alt inventaret er skiftet ud.

- Vi arbejder i små trendhistorier og med et mix af materialer som marmor, messing, beton og lyskunst på væggene, siger area retail manager fra Bestseller, Mette Jylland Jensen.

Vero Moda har i mellemtiden åbent en pop-up shop ved siden af Tiger Of Sweden til og med 16. juni. Den nye butik markeres med en åbningsfest i hele weekenden 21.-23. juni.

Renoveringen passer godt ind i en større plan, fortæller center manager, Lotte Vestergaard Skou.

- I Friis Shoppingcenter har man haft en vision om, at centret skal være up to date, hvilket gælder alt lige fra udvalg af butikker til indretning. Ombygningen af den nye Vero Moda er derfor endnu et skridt nærmere i planerne om at være Nordjyllands fortrukne shoppingdestination, siger hun.

Sommeren byder i det hele taget på en række nye tiltag i Friis Shoppingcenter.

JYSK slår således dørene op 29. juni til deres nye citykoncept, og der er flere nye butikker på vej i Friis Shoppingcenter, som vil blive afsløret løbende, oplyser Lotte Vestergaard Skou.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...