Senge, køkkener og mad hitter, viser møbelkædes årsrapport

Der er møbler, og så er der IKEA. Sådan synes stadigt flere danskere at tænke.

Den svenske møbelgigant har netop offentliggjort sit årsregnskab, og her i Aalborg kan man se tilbage på et godt år med udvikling og vækst samt et ekstra fokus på lokale historier og bæredygtighed, hedder det i en pressemeddelelse.

Hele 1,6 mio. gæster har besøgt varehuset på kanten af Skalborg, og ud over et høje besøgstal slutter varehuset nemlig af med en onlinehandel, der for alvor slog igennem.

- Vi er selvfølgelig meget stolte af vores gode resultater for det forgangne år, hvor vores fantastiske medarbejdere har ydet en flot indsats. Vi har blandt andet haft stor succes med den online handel og vores kundearrangementer. Mere end otte ud af ti besøgende her i IKEA Aalborg er medlem af IKEA FAMILY, og mange af dem finder stor inspiration i vores arrangementer, siger Peter Elmose, der er varehuschef i IKEA Aalborg.

Vi har ifølge IKEAs årsrapport været særligt interesserede i køkkener, senge og mad det seneste år. Arkivfoto: Martin Damgård

Bæredygtigt fokus og interesse for det lokale

Udover de gode resultater online har særligt afdelingen med sengemøbler og køkkenafdelingen leveret en flot andel af den samlede vækst. Derudover har IKEA Food, der omfatter restaurant, bistro og det svensk madmarked, leveret et flot resultat.

Ud over resultaterne har IKEA Aalborg desuden haft et øget fokus på at inspirere kunderne til en mere bæredygtig livsstil. Det har de blandt andet gjort ved at skabe bæredygtige forbindelser til både Det Grønne Rejsehold fra NBE, Aalborg Universitet og Professionshøjskolen UCN.

- Hos IKEA Aalborg har vi altid arbejdet på at have en positiv indvirkning på både mennesker og miljøet. Derfor er vi også meget glade for i dag at være en del af kampagnen “Gør os alle grønnere” her i Nordjylland. Kampagnen skal være med til at opfordre aalborgenserne til at leve endnu grønnere, og derfor var det naturligt for os at blive en del af projektet, slutter Peter Elmose.

På landsplan har IKEA i år haft knap 11 mio. besøgende i deres fem varehuse.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...