Michael Meelsen Nielsen elsker Aalborg, og ikke mindst AaB, men der er også plads til forbedringer. Mød ham her

AALBORG: Michael Meelsen Nielsen flyttede til Aalborg som 20-årig, men byen har altid været en stor del af ham. I 2016 overtog han Bar Røv på Vesterbro, og så er han glødende AaB-fan og stifter af Vesttribunen, der er sat i verden for at samle AaBs fans og skabe stemning på stadion.

Hvis jeg siger Aalborg, hvad får det så dig til at tænke på?

På trods af jeg ikke er vokset op her, så tænker jeg på hjem. Når der står Aalborg S på motorvejen, og jeg skal dreje af, så er jeg hjemme.

Jeg har selv boet her i 10 år, men jeg har også en moster, der har boet her hele mit liv. Det største for mig, da jeg var lille, var at få lov til at tage bussen herud alene og stå af på Vesterbro og blive hentet af min moster, og så gå rundt i Aalborgs gader. Så på den måde har Aalborg altid været en del af mig. Jeg har altid vidst, det var her, jeg skulle rodfæste mig.

Jeg bliver også boende her. Jeg har altid haft det svært med folk, som mener, at der ikke er de kulturelle tilbud, der er i København for eksempel. Jeg synes, det handler om at blive her og skabe det selv. Sådan har jeg altid haft det. Jeg bliver skuffet, når folk flytter, fordi de ikke mener, det de vil have, er i Aalborg. Så er det ofte fordi, de ikke har prøvet at skabe det. Jeg kan godt forstå det, hvis du har prøvet, men man skal ikke give op. Betal det tilbage som Aalborg har givet dig.

Camilla Gammelgaard
Ildsjælene i Aalborg betyder meget for Michael Meelsen Nielsen, der selv kæmper for at holde subkulturerne i live. Foto: Lasse Sand

Hvilke steder i byen betyder noget særligt for dig?

Eftersom jeg jo går rigtig meget op i fodbold, så betyder Aalborg Stadion selvfølgelig rigtig meget for mig.

Ellers er et lidt mere alternativt bud Pilegaards Antikvariat & Mønthandel i Algade. Det er et sted med brugte bøger, mønter og gamle filmplakater. Jeg er glad for at kigge tilbage i tiden og sætter meget pris på 90'ernes hiphop og film og sådan.

Aalborg er under forandring hele tiden, og så er sådan et sted en tidslomme, man kan gå ind i. Bøgerne er stablet fra gulv til loft, og du kan finde alt muligt spændende. Det, synes jeg, er lidt sjovt.

Fjordbyen er også et dejligt sted. Der er plads til det skæve Aalborg, og der er skøn natur. Det hele er ikke så firkantet, rent og pænt. Selvom havnen for eksempel er blevet rigtig flot, så kan jeg godt savne det rå udtryk, som Aalborg havde i gamle dage. Jeg er selvfølgelig klar over, vi skal tænke progressivt og udvikle byen, men derfor er det alligevel dejligt, at der er de her lommer som for eksempel Fjordbyen.

Hvilke personer betyder noget særligt for dig i byen?

Der er mange, så jeg vil ikke nævne specifikke personer. Jeg vil hellere sige, at dem der betyder noget for mig, det er dem, som er med til at rykke Aalborg fremad. Både i kulturlivet med koncerter og arrangementer, og dem der holder subkulturerne i live. Biffen i Nordkraft er for eksempel begyndt at vise gamle film. Sådan noget er fedt.

Hvordan er Aalborg som fodboldby?

Aalborg som fodboldby kan sammenlignes lidt med en familiefest. Det kan være rigtig sjovt, men det kan også godt være lidt kedeligt. At være fan af et fodboldhold er lidt som at have en familie. Jeg har ikke selv valgt at holde så meget af AaB, som jeg gør.

Der kan være kampe, hvor du hader at stå på stadion, fordi stemningen er ad helvedes til, og så kan du modsat opleve de største klimakser, fordi AaB tager et mesterskab, og stemningen er ved at springe Aalborg i luften.

Jeg synes så også, Aalborg som fodboldby har mere potentiale, end den udlever lige pt. I udlandet er det ikke et fyord at være fodboldfan, som det kan være i Danmark. Det er også det, jeg gerne vil med Vesttribunen. Jeg vil gerne afmystificere det at være fodboldfan. Det skal ikke være så sort og hvidt, at man sammenligner en fodboldfan med en hooligan. Det må gerne være mere nuanceret.

Når jeg går til fodbold, så er jeg sammen med en masse forskellige typer af mennesker. Jeg synes, fodboldkulturen har masser at tilbyde, og der er plads til alle. Vi holder opvarmning, hvor børn for eksempel kan være med til at male flag, og vi holder koncerter.

Jeg kunne også godt tænke mig, at AaB var lidt mere aktive for at være synlige i bybilledet. Lynge Jakobsen var god til at sætte AaB på dagsordenen. Jeg kan godt savne lidt mere kant nu. Jeg savner også, at Spar Nord bidrog til, at Aalborg var en AaB-by. For eksempel som dengang vi havde en reklame med Simon Bræmer ned ad Kastetvej. Det er sådan noget, som får en til at tænke på AaB dagligt i stedet for kun om søndagen.

Camilla Gammelgaard
Bar Røv ligger på Vesterbro, og er stedet, hvor mange AaB'ere varmer op inden kampstart. Foto: Lasse Sand

Har du nogen særlige minder fra Aalborg Stadion, som du tænker tilbage på?

Der er så mange gode stunder. Det er selvfølgelig sejrene, der står klarest. Mesterskabet i 2008 på hjemmebane mod Brøndby og mesterskabet i 2014 var store øjeblikke. Ellers er der selvfølgelig Champions League kampene, som var kæmpe store. Den dag i dag fatter man det slet ikke. Jeg har stået på Old Trafford og set AaB spille 2-2 mod Manchester United. Det kan jeg leve på til den dag, jeg dør.

Nu er du indehaver af Bar Røv - Hvad tænker du om værtshusmiljøet i Aalborg?

Bar Røv skete, fordi jeg ligesom alle andre drenge enten skulle være brandmand eller barejer, så det endte med det sidste, fordi jeg fik chancen. Det gode ved at have en bar er, at man kan indrette den, som man gerne vil indrette sit herreværelse. Derfor er der plakater med de film jeg ser, det musik jeg hører og det hold, jeg holder med i fodbold. Stedet afspejler mit liv.

Jeg synes til dels, at værtshusmiljøet i Aalborg lever et godt liv, men jeg ser også steder, der har det lidt svært. Nu ved jeg ikke helt, om det er en del af lokalplanen, at West-End er lukket. Men det gør mig ked af det, at sådan et sted lukker. Udover det er der mange steder som Slotskroen, Café Alpha og Susan Himmelblå, der udefra set kører godt, og det gør mig glad. Aalborg er defineret af de brune værtshuse. Der er noget personlighed i de steder. For eksempel på Slotskroen med alle de gamle Aalborg-billeder. Jeg har selv et billede af min mormor hernede, det giver bare noget mere personlighed. Det er dejligt, der er plads til værtshusene og til de folk, der ikke altid lever inden for rammen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...