Det startede som en intern joke på redaktionen, men nu er videoen, der opdrager på den amerikanske præsident, gået viralt

AALBORG: Må man købe andre lande, må man vrøvle løs på Twitter? Må man skrive falske nyheder, som aldrig rigtig hitter?

Sådan starter sangen, der er skrevet på børnesangen "Fy fy skamme" med Tom McEwan og Jes Ingerslev. Du kan se musikvideoen i bunden af artiklen.

Ideen opstod i kølvandet på de mange historier om Donald Trump, der gerne vil købe Grønland, og som i sidste ende aflyste sit besøg i Danmark, efter statsminister Mette Frederiksen slog fast, at det ikke kommer til at ske.

Oprindeligt var det bare en intern joke i en pause, men holdet på ANR gik alligevel hurtigt i gang med at indspille sangen og skyde en musikvideo. Og det skulle vise sig at være en god ide; i skrivende stund er den delt knap 3000 gange på Facebook.

Den tidligere amerikanske ambassadør Rufus Gifford er sågar blev tagget i opslaget med en opfordring til at dele videoen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...