Vil du bo på vandet? Nu kan du besøge en flydende kolonihaveforening
Anerkendt arkitekt viser sit alternative bofællesskab frem i Aalborg Havn
AALBORG: Moderne marinaer og dyre etageejendomme helt ned til kajen præger i stigende grad de danske havne, men kan det virkelig passe, at der kun skal være plads til de rigeste ved vandkanten? Hvad med alle os andre?
Arkitekt-urbanisten Henrik Valeur mener, at alle skal kunne nyde godt af bøgeskvulp og lyden af fald, der klaprer mod master, uden at blive flået økonomisk. Han har derfor skabt en bæredygtig boform, de fleste har råd til, fordi den baserer sig på genbrugsmaterialer, off-grid og tiny house living på vandet.
9. til 23. august ligger hans forslag til en slags kolonihaveforening på vandet for anker i Aalborg Havn mellem Havnebadet og Limfjordsbroen, og 16. august klokken 14 kan du komme ombord, når han giver en rundvisning til alle interesserede.
Turen er gratis, men pladserne er begrænsede, så du skal melde dig til på forhånd.
Senere på dagen holder han foredrag om projektet, som han selv kalder en nomadisk, uafhængig boform, på Utzon Center. Her skal der købes billet.
Du kan læse mere på Utzon Centers hjemmeside.