Bilkas populære bilbanko får et musikalsk tvist. Se her hvornår du finder det i Skalborg

AALBORG: Er du klar til en fest... i din bil?

I august har Bilkas kunder mulighed for at afprøve det nye Car'aoke, når kæden holder gratis musikbilbanko i hele landet. Både børn og voksne kan se frem til en hyggelig og festlig aften, hvor der er en masse præmier på højkant.

- Vi tror, at folk får en fest. Der bliver med sikkerhed sunget med og danset i bilerne! Konceptet er lige så tosset, som vi godt kan lide det, og derfor glæder vi os til at introducere alle vores kunder for det nye og festlige musikbilbanko, fortæller Bilkas eventansvarlige, Nicki Stougaard.

Dyt og blink

Ved check-in får alle tilmeldte både bankoplader og info om den radiofrekvens, bilradioen skal indstilles på. I stedet for nummeropråb, afspilles bidder af kendte musiknumre via radiofrekvensen, som skal krydses af på bankopladen. Deltagerne kan forvente alt fra Nik & Jays kæmpehit Lækker! til Birthe Kjærs klassiker Den knaldrøde gummibåd, og er man så heldig at få banko, dytter man og blinker med billygterne.

Denne gang er hovedpræmien det populære Instax LiPlay kamera og en Instax SP2 printer til en samlet værdi à 2198 kr.

- Vi har mange loyale bilbanko-fans, fordi det er så sjovt at være med. Til musikbilbanko anbefaler vi derfor også, at folk tilmelder sig i god tid, siger Nicki Stougaard.

Tilmeldingen åbner fredag 9. august og foregår online på Bilkas hjemmeside. Du kan være med til Car'aoke i Skalborg tirsdag 20. august klokken 18.00-22.00 på Bilkas parkeringsareal.

Tidsplan for spillet

Kl. 18.00-19.00: Deltagere ankommer og parkerer bilerne på parkeringsområdet

Kl. 19.00-19.30: Deltagere får udleveret bankoplader og information om radiofrekvensen

Kl. 20.00-22.00: Musikbilbanko

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...