Kom med i Ristorante San Giovannis kælder

AALBORG: I Nordjylland har vi en gastronomisk feinschmecker. Han hedder Kaare Fuglsang Bach Toft. Han kommer i forbindelse med sit arbejde for Visit Aalborg godt rundt i madens verden, og her giver han en varmhjertet anbefaling:

Kan man kombinere spændende øl og italiensk madoplevelse i Aalborg?

Fair spørgsmål at stille, synes jeg faktisk, og måske er svaret ikke så oplagt, når vi normalt tænker på øl. Når det spørgsmål er stillet, tænker vi så også på Ristorante San Giovanni?

Men er Italien ikke Primitivo, Sangiovese og Amarone? Absolut, men Italien er meget mere. Også øl. Det videste vi ikke på forhånd, men det kan jeg love jer for, at vi ved nu!

Italien er meget mere end vin, det er også øl. Privatfoto

Du tror måske du kender Aalborg? Men kender du kælderen hos Mikele og San Giovanni?

Mange aalborgensere har desværre aldrig oplevet San Giovannis fantastiske lokaler i kælderplan, og det er en skam. Her emmer det af romantik, historie og spændende vin og ovenikøbet et lille Aalborgmuseum. Venner, det er unikt og en historie, man kun oplever, når man tør gå ”down under”.

Og i aften er noget unikt. San Giovanni har inviteret ind til noget helt nyt, som vi aalborgensere og nordjyder kommer til at glæde os over i mange år frem: Temabasserede oplevelser. I dag er det italiensk øl i en kombination af velsmagte italienske retter.

Kælderen under San Giovanni byder på stemning og historie. Privatfoto

Øl og mad. Italien. Passer det sammen?

-Kan man kombinere en krydret øl med blåmuslingesalat?

-Kan man kombinere en hvedeøl med fiskesuppe, blæksprutte, tigerrejer, muslinger og torsk?

-Kan man kombinere klassisk IPA med lammeculotte fra New Zealand og det møreste oksekød fra Himmerland?

-Kan man kombinere en pilsner med bagt mazarintærte, blomme, broken gel og hvid chokolade?

-Kan man ”gå hjem på” den vildeste mørke IPA, vi har oplevet, med sort malt, masser af humle og aroma, karamel, chokolade og stenfrugt?

Fiskesuppe, blæksprutte, tigerreje, muslinger og torsk. Privatfoto

Jeg startede med at give svaret. Svaret er stadig JA. Når man er San Giovanni og har styr på sine råvarer, sine værdier, sin DNA og – ikke mindst – forståelsen af kombinationen af de mange spændende og friske råvarer, som dagligt benyttes.

Bøffen bliver serveret med varme og smil i den stemningsfyldte kælder. Privatfoto

Måske får de en smule hjælp af de mest imponerende rammer (aka her vil jeg personligt gerne holde min næste fest for mine bedste venner og nærmeste familie), MEN det er ikke vigtigt, for aftens oplevelse står mere end mål med vores forventninger inden ankomst.

Kvaliteten af maden, øllet, oplevelsen og ikke mindst stemningen er unik. Og jeps, vi er midt i Aalborg og behøver ikke booke en rejse til Italien for at få den her oplevelse.

Mazarintærte, blomme, broken gel og hvid chokolade. Privatfoto

Fantastisk at Aalborg kan tilbyde en sådan madoplevelse, hvor det kan være svært at drømme sig til varme himmelstrøg og eksotiske madoplevelser.

”Saluti” – som de nok ville ha sagt på Birrificio Italiano – Amiano la birra

Vil du på flere rejser sammen med Kaare?

Læs om besøget på Søgaard Bryghus.

Her kan du læse om Skagen Fiskerestaurant.

Her kan du læse om besøget på Scheelsminde.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...