Veteranerne er første navn i sommerens række af Skovrock-koncerter

AALBORG: Kan du skråle med på Smoke on the Water eller Highway Star, så vil du blive begejstret for offentliggørelse af det første navne til næste sommers Skovrock.

De fem rock'n'roll veteraner i Deep Purple indtager nemlig udendørsscenen i Skovdalen 25. juni. Det er bandets eneste sommerkoncert i Danmark i 2020 i forbindelse med deres Live in Concert-turné.

Bandet, der står bag en række af rockmusikkens evergreens, som f.eks. Smoke on the Water, bev dannet i 1968. De var blandt pionererne inden for heavy metal og moderne hård rock, og de var på et tidspunkt registreret i Guiness Book of World Records som klodens højest spillende band.

Deres seneste studiealbum Infinite, gruppens 20., er fra 2017 og høstede flotte anmeldelser i både danske og internationale medier.

Deep Purple har skiftet end del ud i besætningen gennem årene, men består i dag af sangeren Ian Gillan, bassisten Roger Clover og trommeslageren Ian Paice, som alle har været med siden den gyldne periode i begyndelsen af 1970’erne, samt guitaristen Steve Morse (med siden 1994) og keyboardspilleren Don Airey (med siden 2001).

Sidst Deep Purple besøgte Aalborg var i 2013, hvor de spillede en udsolgt koncert i Skovdalen.

Billetterne til koncerten 25. juni bliver salg til salg på fredag 15. november kl. 10. De kan købes i AKKC's billetkontor, på akkc.dk og via billetlugen.dk

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...