Mad ud af huset og hyggelig café - forpagter Jane Andersen udlever sin passion

NØRRESUNDBY: - Jeg får mere og mere at lave med min madservice, hvor jeg leverer mad ud af huset.

Sådan lyder det fra Jane Andersen, der driver caféen Mama Moss i Vangen. Den er fint besøgt, men det er i forhold til frokostordninger og mad til selskaber, at travlheden for alvor sætter ind.

Tina Larsen
Der er også opbakning fra familien, her er Jane Andersen med sin søn, Daniel Andersen Yassine. Foto: Martin Damgård

- Vi leverer også til selskaber, hvor jeg selv tager med ud og serverer. Det holder jeg særligt meget af, jeg synes, det er hyggeligt - og jeg bliver glad, når jeg ser, at det, jeg laver, skaber glæde, siger Jane Andersen, der lægger stor vægt på at skabe en helhedsoplevelse.

- Jeg synes, det er lige så hyggeligt at dække bord og indfri gæsternes forventninger på en måde.

Interessen for at lave mad har hun altid haft, men det er først på tredje år, Jane Andersen forpagter Mama Moss.

- Jeg synes, det er hyggeligt og dejligt at lave mad. Her er det især det kolde køkken, desserter og kager, jeg har ansvaret for, og alt er lavet fra bunden.

At maden er hjemmelavet skinner også igennem på Facebook.

Tina Larsen
Leverpostejen er naturligvis hjemmelavet. Foto: Martin Damgård

- Hvis vi har lavet leverpostej, pesto eller bagt boller, så sælger vi også ofte en begrænset mængde, så kan man komme herind og henter det, siger hun.

- Og for at undgå madspild kan man også nogle gange køb dagens ret fra caféen med hjem.

Vi skal også lige opklare, hvor navnet kommer fra:

- Mine børn kalder mig mama, og min nevø og niece kalder mig moss i stedet for moster.

Mama Moss Café og Madhus på Vangen 83C er åben mandag til fredag.

Tina Larsen
Mama Moss Café og Madhus ligger her i Vangen. Foto: Martin Damgård

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...