12 bryggerier, heriblandt Hjort Beer i Nørresundby, er med i Danmarks største online ølsmagning

AALBORG: Mens Danmark var lukket ned, lykkedes det ad to omgange at samle tæt på 5000 danskere til Danmarks største virtuelle ølsmagning. Og det skete uden at bryde en eneste af myndighedernes corona-retningslinjer, for arrangementerne fandt nemlig sted på Facebook, så folk kunne være med hjemme fra stuen.

Selvom det nu igen er muligt at samles om øl på den lokale bar, er efterspørgslen på at mødes virtuelt ikke blevet mindre hos danskerne og mikrobryggerierne, lyder det fra initiativtagerne. Derfor bliver Danmarks største virtuelle ølsmagning nu gentaget for tredje gang lørdag 12. september med en række nye bryggerier, Hjort Beer fra Nørresundby

Det oplyser Royal Unibrew, der står bag initiativet, i en pressemeddelelse.

Konceptet for ølsmagningen er det samme som i foråret: En kasse med øl fra 12 forskellige bryggerier kan bestilles til hoveddøren frem til og med midt august og nydes hjemme i stuen - samtidig med at man kan se, høre og stille spørgsmål om øllene via livestreaming på Facebook til nogle af Danmarks dygtigste brygmestre og øleksperter. Én af dem er Susan Hjort Bjerre fra Hjort Beer.

- Vi er spændte på at præsentere Hjort Beer. Brygmester Carsten Hjort Bjerre går live og fortæller om vores udvalgte øl. Det bliver helt sikkert en festlig aften, siger Susan Hjort Bjerre.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...