Kæden slår dørene op til sin femte forretning - se her hvor og hvornår

AALBORG: Er du vild med burgere og sandwich fra Bogø? Så kan du godt begynde at se frem til, at kæden åbner sin femte forretning her i foråret. Det bliver med Wasabi Sushi under samme tag - og så vender den italienske is tilbage til menukortet.

Beliggenheden er ved Tornhøj Center, og det er et sted, ejer Mario El-Hajj længe har haft kig på.

- Det er et spændende og stort område, siger han om placeringen i Aalborg Øst.

- Rigtig meget er renoveret, her er meget nyt og også mange mennesker. Så nu prøver jeg det af.

Han lægger vægt på, at der skal være noget for enhver smag på det omfattende menukort.

- Alle kan være med, måske vil forældre have sushi, og børnene vil have nuggets. Vi har mad til hele familien, siger Mario El-Hajj.

Du finder den kommende Bogø ved siden af Netto ved Tornhøj Center på Tornhøjvej 4.

Mario El-Hajj er i gang med at sætte lokalerne i stand, og han forventer at åbne midt i april.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...