Knap 300 værnepligtige bliver budt velkommen til Aalborg på fredag

AALBORG: Støvlerne er pudset, og uniformerne vil stå skarpe, når knap 300 soldater på fredag formiddag, 16. august, marcherer gennem byen.

Det er nye værnepligtige fra Trænregimentet, der traditionen tro går fra Honnørkajen til Aalborg Kongres & Kultur Center for her at blive budt velkommen til Aalborg.

De skal gennem et velkomstprogram med blandt andet en tale af 1. viceborgmester Kristoffer Hjort Storm, indlæg fra blandt andre VisitAalborg, politet, kongres- og kulturcentret og en koncert med Prinsens Musikkorps som solist.

Programmet for dagen begynder med parade på Honnørkajen kl. 10. Herefter går de nye soldater gennem byen ad Nyhavnsgade, Toldbod Plads, Østerågade, Boulevarden, Danmarksgade, Prinsensgade, Vesterbro og til Aalborg Kongres & Kultur Center.

Soldaterne er i gang med Hærens Basisuddannelse, som varer fire måneder. De kommer fra hele lande og har på nuværende tidspunkt været i uniform et par uger.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...