Sidst i 70’erne blev mange ramt af en særlig feber: Saturday Night Fever! Foto: Allstar Picture Library/Ritzau Foto
Det sker

Vildere end vild med dans: Stor dansefestival kommer til Aalborg

Det er lige om lidt – og her er, hvad du kan opleve

07. september 2022 kl. 10:43

AALBORG: Nu kan du godt begynde at kridte danseskoene, for Nordjyllands første internationale dansefestival, Dansekraft, kommer til Aalborg i dagene fra 8.-11. september.

Festivalen foregår primært i og omkring Nordkraft, og programmet er spækket med store forestillinger og dansearrangementer, hvor du selv kan danse med.

Hvis du eksempelvis er vild med disko, drinks og film, kan du skrue tiden tilbage til 70'erne til Saturday Night Fever Revival lørdag 10. september, når Dansekraft viser 'Saturday Night Fever' på det store lærred i Biffen i Nordkraft. Efter filmen kan du selv vride hofterne som John Travolta, når DJ Henrik Rolff skruer op under The Bee Gees’ svedige soundtrack og andet musik fra perioden på Skråen.

Du kan også klæde dig på i dit fineste 1920'er-inspirerede outfit og deltage i verdens største Gatsby-fest i Spejlteltet. Party Like Gatsby er verdens største 1920'er-oplevelse, og de kommer til Aalborg med deres helt nye, spektakulære show 'Soirée Royale' 9. september.

Derudover kan du blandt andet opleve Barcelona Flamenco Ballet, der i forestillingen 'Luxuria' byder på moderne og traditionel flamenco, et ekstraordinært show med Tivoli Balletteater eller måske et grønlandsk danseteater med fri entré?

Du kan læse meget mere om festivalen og købe billetter på Dansekraft.dk.

Annonceret indhold

Nyeste