Se her, hvor mange der har besøgt tagterrassen i midtbyen

AALBORG: Her i august kan Salling Rooftop fejre, at det er et år siden, at den spektakulære tagterrasse åbnede.

Og på rekordtid er det store byrum blevet en af Danmarks mest populære attraktioner.

Flere end en halv million gæster er nemlig på det første år valfartet til Salling Rooftop for at nyde panoramaudsigten over byen.

- Vi er meget overvældede over, at nordjyderne har taget så godt imod Salling Rooftop. Det har i flere år været vores ambition, at Salling skal være et oplevelseshus, hvor shopping og gode oplevelser kombineres. Men vi havde ikke forestillet os, at så mange mennesker ville lægge vejen forbi. Det overgår alle vores forventninger, siger store director i Salling Anja Kibsgaard i en pressemeddelelse.

En del af det høje besøgstal skyldes succes med events og begivenheder som her armbåndspåsætning til Nibe Festival. Foto: Nicolas Cho Meier

En del af succesen skyldes, at Salling har satset på oplevelser på terrassen. Indtil videre har man blandt andet kunnet opleve både DJ's, koncerter og forskellige samarbejder med byens kulturinstitutioner.

Fødselsdagen bliver markeret med tre dages fejring, der byder på både bobler, fødselsdags-cupcakes, tilbud på cocktails samt sprøde toner fra DJ's. Startskuddet lyder allerede i næste uge, skriver Salling i pressemeddelelsen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...