12.000 flasker vin, plus det løse, sælges fra to skibscontainere

AALBORG: Her i maj måned 2021 er det 20 år siden, Martin sagde sit job op og startede ud som vinmand. Han lejede et kælderlokale i Danmarksgade. Det gik godt, og 5 år senere rykkede butikken på den anden side af gaden på Frederikstorv i et dobbelt så stort lokale over jorden. Nu er der så gået 20 år.

- Det gav mening at fejre de 20 års jubilæum i uge 20 og med rabatter fra 20 procent, fortæller jubilaren Martin Andersen.

Jubilæet bliver fejret i hele uge 20 med et kæmpe jubilæums/containersalg i butikken på Vestre Allé ved Skipperen.

Her er der minimum 20 % at spare og helt op til 50% på udvalgte partier af vin. Troels Kamstrup og Martin N. Andersen har brugt måneder på at smage sig igennem en masse smagsprøver på vin. Det er blevet til køb af 12.000 flasker + alt det som i forvejen var på lager. Udover 4-500 forskellige vine er butikken kendt for sit store spiritusudvalg, der også er 20% besparelse på.

I 2015 rykkede butikken endnu engang til et dobbelt så stort lokale, men denne gang lidt uden for midtbyen for at få bedre tilkørselsforhold, synlighed og egne P. pladser på Vestre Allé 2. Her voksede omsætningen betydeligt med den nye placering som Martin havde erhvervet sig. Ejendommen, som han i første omgang havde lejet sig ind i, har han jævnet med jorden for at bygge en ny, tidssvarende butik med lager i kælderen, butik i stueplan og lejligheder over butikken.

Niels Skovmand
Du kan prøvesmage vinene der befinder sig i containerne. Privarfoto

Mens den nye ejendom og butik opføres fra sommer 2020 til efterår 2021 er Vin & Vin at finde på den anden side af gaden på Vestre Allé 11.

Du kan se mere om jubilæums festen lige her.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...