Nytår er champagnetid - her er tre bud på flasker, du skal vælge til festen

AALBORG: Mange traditioner har måttet lide under corona-virussen og de tilhørende restriktioner, og for mange bliver det da formentligt heller ikke den nytårsaften, man kender. Traditionen med at skåle nytåret ind med champagne er dog noget, vi kan holde fast i, og hurra for det! Men hvilken slags skal man så vælge i supermarkedernes ofte store udvalg? Vi har allieret os med foodchef Steen Rasmussen fra Føtex i Slotsgade, som giver sine bud på, hvilke flasker du skal hive med hjem og nyde nytårsaften. Pst... de kan alle findes i tilbudsavisen, som gælder fra 27. december.

Den søde til raketterne

Steen fremhæver som det første Codorníu clasico:

- Den her cava stammer fra et stort vinhus i Spanien, og med den får man rigtig meget mousserende for pengene. Den er let og frisk i smagen med flotte noter af citron og lime og en eftersmag med svage noter af blomster. Den er især god til rakettid, hvor smagsløgene er ved at være brugt.

Fra 27. december kan den købes i Føtex for 40 kroner.

Katrine Brix
- Den er især god til rakettid, hvor smagsløgene er ved at være brugt, siger Steen Rasmussen om denne cava. Foto: Katrine Brix

Den tørre til talen

Som næste skud på stammen peger Steen på Jacquart:

- Hvis man vil have ægte fransk champagne, så er det her det bedste til prisen! Champagnen kommer fra et fransk vinhus og er meget blød i smagen med noter af pære, figen og appelsin. Den findes både i en tør og sød variant, og den er især god som velkomstdrink eller til dronningens tale.

Fra 27. december kan den købes i Føtex for 200 kroner.

Katrine Brix
En champagne der er rigtig god til prisen. Foto: Katrine Brix

Steens favorit

Sidste bud på gode bobler i denne omgang er Steens personlige favorit, Crémant d' alsace:

- Den er også fransk, og det er min favorit, fordi den er let i smagen. Den er ikke er for sød, og har en dejlig frisk tørhed. I munden mærker du fine, små bobler og en smag af tørret frugt med et strejf af gær. Efter lidt tid i glasset får næsen en duft af citrus og æble. Som "brut" egner den sig især godt til saltede anretninger.

Fra 27. december kan den købes i Føtex for 69 kroner.

Katrine Brix
Denne Crémant d'alsace er Steen Rasmussens egen favorit. Foto: Katrine Brix
Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...