
Virtuel teaterpremiere blev en succes
Det var lidt mærkeligt at bukke for en tom sal
AALBORG: Lørdag aften var der premiere på Aalborg Teaters egenproduktion Tine. Intet var dog som det plejer. Aldrig har teatret oplevet så mange mennesker til en premiere på et stykke, og samtidigt var salen gabende tom. Da der var flest, der så med, var antallet af enheder hele 13.100.
- Undervejs kom der et dyk i antallet af seere, da der startede en håndboldkamp. Men det er også lidt sjovt at skulle konkurrere mod håndbold, griner Chefdramaturg Jens Christian Lauenstein Led fra Aalborg Teater.
Da antallet af seer på stykket var på sit højeste, estimerer Aalborg Teater, at 26.000 personer kiggede med.
- For os som teater var det fantastisk. Vi havde ikke i vores vildeste fantasi drømt om, at der ville være så mange. For os var det en stor aften, lyder det fra Jens Christian Lauenstein Led.
For skuespillere var det en mærkelig oplevelse at skulle spille for en tom sal.
- Skuespillerne syntes, at det var en lidt mærkelig oplevelse. For det kunne godt være at der var mange der kiggede med, men da stykket skulle opføres, føltes det mere som en prøve, hvor man var ekstra nervøs, det fortæller Jens Christian Lauenstein Led og fortsætter.
- Det der var det mest positive for skuespillerne var, at der er rent faktisk blev en premiere og ikke endnu en aflysning. Vi laver jo teater for at fortælle noget og ikke bare for os selv.
Tilbagemeldingerne fra de publikummer, der havde placeret sig foran skærmen derhjemme, har være særdeles positive. Der var dog enkelte, der oplevede at de have problemer med at få stykket streamet på den store skærm, men så fulgte de med på den bærbare. Når publikum ikke er fysisk til stede i salen, opstår der også nogle lidt uvante situationer.
- Det var et sært og absurd øjeblik, da skuespillerrene stod og bukkede overfor en tom sal. Der var så en masse, der postede klappende hænder og skrev at de havde klappet derhjemme. Det virkede lidt som et statement, da kameraet zoomede ud og viste den tomme sal. Ja, vi står her og spiller, men I er her desværre ikke. Vi glæder os til, at vi igen kan spille for et publikum, afslutter Jens Christian Lauenstein Led.