Det forgangne år har budt på masser af events i byen - men det er ikke nødvendigvis de historier, der hitter på tryk

Aalborg Regatta, Royal Run med Kronprinsen, guld til Aalborg Pirates, en rekordsommer, Skråens fødselsdag, åbning af både Magasin og Salling Rooftop.

Store og små events har stået i kø i Aalborg i aalborg:nus første leveår. Vi har fulgt dem alle i hundredvis af artikler på papir, aalborgnu.dk, Facebook og Instagram.

Men hvad er store events og gode historier uden læsere? Heldigvis har vi masser af jer, læsere, på alle vores platforme. Vi kan se, at vi hver eneste dage kommer ud til titusindvis af jer.

Men dykker man lidt ned i tallene, så er det faktisk slet ikke de store events, som året har været præget af, som I bedst har kunnet li' på aalborgnu.dk og vores Facebook-side. Det er tværtimod helt nære historier om, hvilke navne, der spiller til Fredagsfest, en ny billig busrute mellem Aalborg og Aarhus, åbning af BilligBlomst, salget af Metrobygningen og åbning af en ny slagter i Nørresundby, I har klikket allerflest gange på.

Katrine Schousboe
Afsløringen af nogle af navnene til årets Fredagsfest blev en af årets største hit på nettet.

Men en ting er klik, noget andet, hvilke historier, der bliver sendt flest likes og kommentarer efter på Facebook. Også her hitter den nye busafgang og åbning af slagteren i Nørresundby, men også en historie om Englevagterne, der er hjælper gæsterne til karneval, guld til Aalborg Pirates og Kronprins Frederik, der kom forbi Skansevejens Skole har kastet tusindvis af likes og kommentarer af sig.

Nu har vi taget hul på år to. Vi er klar til mange flere historier - både online og på print - om det aktive liv i Aalborg, og de mennesker, man kan møde i byen. Vi vil altid gerne have sjove, skæve og alvorlige tip om, hvad der rører sig i byen - for sådan kan vi lave det bedste, sjoveste og mest læseværdige indhold.

Vi markerer aalborg:nus fødselsdag hele måneden med bl.a. fede konkurrencer på vores Facebook-side, så følg også med der.

Katrine Schousboe
Vi holder meget af alt, der er billigt. I hvert fald blev åbningen af BilligBlomst i City Syd en af det første års hit.
Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...