Waater Festival er i fuld gang: Prøv Danmarks største blob helt gratis
Stemningen er i top til Waater Festival ved Aalborg Streetfood. Se den vilde video
AALBORG: Stemning er i top, da vi sætter kursen mod Waater Festival, der afholdes som en del af Idrætsmødet ved havnen lige foran Streetfood.
Humøret er højt, og der er masser af folk i vandet - og selvfølgelig på den imponerende blop, der skyder dig (op til) flere meter op i luften, før du ender med et ordentligt plask i havnens kølige vand.
Og det er helt tydeligt, at Waater Festivalen er populær på dage som disse med solskin og lige omkring de 20-25 grader.
- Der har været tæt pakket i går fredag. Vi blev lidt udfordret af vinden i går, så vi kom lidt bagud med blobben, lyder det fra Nichlas Tougaard fra Waater Festival.
I dag er det dog mere vindstille, og der er godt gang i den kæmpestore luftmadras.
Du kan se, hvor vildt det går for sig på blobben i videoen herunder.
Festivalen for vandhunde lå tidligere i Østhavnen, og det har både fordele og ulemper.
- I østhavnen har vi det hele for os selv, forklarer Nichlas Tougaard, men i år holder Idrætsmødet til ved Streetfood, så det gør Waater Festival også. Tilgengæld er der rigtig gode forhold for de besøgende, da Aalborg Streetfood ligger som nærmest nabo.
Kunne du selv tænke dig at prøve kræfter med blobben, prøve en tur ned af rutsjebanen - der altså er placeret ude på vandet - eller prøve kræfter med SUP?
Så har Waater Festival altså åbent lørdag og søndag mellem 10.00 og 16.00 - alle aktiviteter er naturligvis gratis.