Mystisk besked på telefonsvarer fortæller ikke hvorfor

VESTER HASSING: De seneste uger er alle kunder, der har ringet til selskabet, blevet mødt af en telefonsvarer.

"Hej, på grund af sygdom kan vi desværre ikke være ved telefonen i dag, vi beder dig i stedet for at sende os en mail, så svarer vi indenfor 24-48 timer. God dag. Hej", lyder det fra en energisk ung mandestemme, når man ringer til webshoppen Shoppio, der har adresse i Vester Hassing.

Ifølge Shoppio.dk er firmaet gået konkurs.

Hvilken sygdom, der er tale om, er svært at vide, men den lader til at være af længerevarende karakter. Mange andre kunder har også mødt telefonsvarerbeskeden.

Det viser en gennemgang af kommentarer på Trustpilot, hvor rasende kunder klager over, at de aldrig har fået deres varer, at varerne bliver leveret op til 50 kilometer fra deres hjem, og at det er umuligt at komme i kontakt med kundeservice.

Shoppio er en webshop, som efter eget udsagn havde flere end 10.000 varenumre på lager og angiveligt skulle have været Danmarks største spotmarked. Butikken solgte et bredt udvalg af tøj, elektronik, haveartikler og meget andet. Primært i den lave ende af prisskalaen.

- Det har jeg det naturligvis ikke godt med. Det er aldrig sjovt at gå konkurs, skriver Sune Raun Madsen, indehaver af Shoppio i en mail til Nordjyske.

Læs, hvorfor webshoppen gik konkurs samt interview med indehaver Sune Raun Madsen og kurator på nordjyske.dk.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Annonceret indhold
Henter...