Og nyheden er blot den første af flere, der kombinere klassiske retter med burgere

AALBORG: Tartelet og burger i en og samme mundfuld - den havde vi vist ikke lige set komme. Men nu er den her: Tarteletburgeren.

Og selvfølgelig, fristes vi til at sige, er det hos Wildebeest i Reberbansgade, at du finder nyheden på menukortet fra i morgen, onsdag.

Tina Larsen
Tarteletburgeren består af af confiteret kylling med syltede agurker, frisk salat, asparges, mayo, estragoncreme, en sprød hjemmelavet tarteletoverbolle og selvfølgelig sovs. Foto: Wildebeest Gastropub

- Det var en hurtig indskydelse, vi fik - at tage klassiske, danske retter og lave dem til burgere med et tvist, siger Heimir Gudbergsson, der ejer Wildebeest Gastrobub sammen med sin familie.

- Og det er en fed følelse, når vi lykkes med kombinationerne og når den helt rigtige sammensætning af smage. Det, synes jeg, vi har gjort her.

Tarteletburgeren består af af confiteret kylling med syltede agurker, frisk salat, asparges, mayo, estragoncreme, en sprød hjemmelavet tarteletoverbolle og selvfølgelig sovs. Og du finder den altså kun på menukortet i en begrænset periode, indtil en ny kreativ idé tager over.

- Vi overvejer både noget med boller i karry og brændende kærlighed, siger Heimir Gudbergssson.

Lige siden åbningen har Wildebeest været kendt for at gå nye veje og var blandt andet de første til at kombinere deres burgere og slidere med pandekager. Men denne gang er opmærksomheden på forhånd noget større end tidligere - måske fordi de rører ved en traditionel, dansk ret. Og laver en utraditionel kombination.

- Vi synes ikke, vores idé er mærkelig, det her er i den milde ende. Men tarteletburgeren ser måske lidt voldsom ud med sovsen, lyder det muntert fra siger Heimir Gudbergsson.

- Vi håber, at vores gæster kommer og smager tarteletburgeren, og synes, at den er ligeså god, som vi synes. Vi skubber til grænserne, men det er gjort med respekt.

Du finder tarteletburgeren hos Wildebeest i Reberbansgade fra i morgen, onsdag 22. juni.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Annonceret indhold
Henter...