På grund af corona-restriktioner er juleshoppen lukket i zoo - se her hvor du i stedet kan besøge en helt ny, fælles shop

AALBORG: Vi vil ikke gå ned på julestemning.

Sådan lyder det fra Aalborg Zoo, der sammen med Det Gamle Apotek åbner en jule-pop-op-shop i gågaden.

Ambitionen er at lave Aalborgs vildeste, smukkeste og hyggeligste julebutik med alt det bedste fra Zoo.

- Vi har været på jagt efter spændende dyreeffekter og gode sager fra Zoos’s gemmer og arkiver for at pynte op og skabe den helt rigtige, gammeldags Zoo-julestemning, skriver zoo.

- Som en del af Jul i Zoo har Det Gamle Apotek indrettet en fantastisk underjordisk shop i vores søløvekælder, men da vi nu skal lukke alle vores indendørs dyreanlæg, kan vi ikke længere have adgang til shoppen. Vi har i stedet fået mulighed for at flytte ind i Bredegade 1D, så nordjyderne ikke skal gå glip af Det Gamle Apoteks hyggelige juleunivers. I shoppen vil der også være udvalgte produkter fra Mette Blomsterbergs bageunivers, og lækre, lune og pelsede varer fra Great Greenland.

Der vil også være et fint selfie-hjørne, så man kan tage billeder og sende en kærlig elektronisk julehilsen til dem, man ikke kan være sammen med i år.

Zoo arbejder lige nu på højtryk med indretningen og glæder sig til at åbne dørene på søndag 13. december kl. 12.

Her vil bestyrelsesformand Steen Royberg officielt åbne butikken på vegne af Zoo og havens samarbejdspartnere bag shoppen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...