Jul i Zoo er så stor en succes, at parken vil udvide

AALBORG: Vi kan ikke få nok af de mange hundredtusind julelys i zoo.

Aalborg Zoos store julesatsning Jul i Zoo tegner allerede nu til at blive en kæmpe succes. Tusinder af gæster har de første uger besøgt parken om aftenen for at se de grønne områder badet i lys i og julestemning.

- Vi har kun fået positive tilbagemeldinger. Folk er virkelig begejstrede, siger direktør for Aalborg Zoo Henrik Johansen.

Selv om Jul i Zoo kun er nogle få uger gammel, tør han allerede nu godt love, at eventen bliver en tilbagevendende affære.

- Det er der ingen tvivl om. Og jeg tør også godt love, at det bliver endnu større, fastslår han.

Katrine Schousboe
Omkring 70 procent af haven er i år en del af lysfesten. Arkivfoto: Lasse Sand

I år er omkring 70 procent af zoo inddraget i lysfesten, mens den resterende del af parken er lukket af for publikum om aftenen. Men allerede fra næste år bliver hele zoo en del af julesatsningen.

- Jeg synes, det er så fantastisk, hvad vi - og ikke mindst Lars Jeppesen, der har designet det - har fået skabt, at det bare skal udvides. Næste år vil der være endnu flere lys og endnu mere for vores gæster at se på, lover han.

Jul i Zoo har åbent hver dag her i december - undtagen juleaften - fra kl. 16-21.

Katrine Schousboe
Jul i Zoo har åben hver dag i december - dog undtagen juleaften. Arkivfoto: Lasse Sand
Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...