Business

En boligadvokat er ekspert i køb og salg af boliger. Når du skal købe et nyt hus eller en ny lejlighed, er det derfor en god ide at benytte en boligadvokat som rådgiver.

Virksomhed

Hviid Advokater A/S

Adresse

Strandvejen 6, 6000 Kolding

Telefon

76 30 89 99

E-mail

kontakt@hviid-advokater.dk

Webside

https://hviidadvokater.dk/

Annonce Virksomhedsprofil - 30. november

Boligadvokat – så får du en sikker bolighandel

Det kan hurtigt blive en stressende købsproces, hvis ikke du har en professionel køberrådgiver med som sparringspartner og ekspert. Når man sælger en bolig er det ofte oplagt at gå til en ejendomsmægler. Som køber er det oplagt at finde erfaren boligadvokat , der kan tage sig af alle dokumenterne og de juridiske aspekter ved købet.

Utallige dokumenter

I en bolighandel er der efterhånden rigtig mange dokumenter involveret. Der er salgsopstillingen og købsaftalen, som skal kigge igennem. Der er også forskellige rapporter såsom tilstandsrapport, elinstallationsrapport og energimærke, som skal ses nøje igennem for at se, hvilken stand huset er i og hvilke muligheder, der er rent energimæssigt. Ejerskifteforsikring, skøde, servitutter og refusionsopgørelsen er ligeledes noget, der skal gennemses eller udfærdiges. Der er mange steder, hvor der kan skjule sig faldgruber, som man kan overse eller misforstå, når man ikke har viden og erfaring indenfor bolighandel.

Det kan få kostbare konsekvenser

Hvis man som køber overser noget vigtigt i dokumenterne kan det få langsigtede og til tider kostbare følger. Modsat en boligadvokat har en almindelig køber jo ikke erfaring med, hvad det er man skal være særligt opmærksom på, når man læser dokumenterne igennem. For eksempel kan man som køber komme til at tage for let på tilstandsrapportens mere graverende fejl – især hvis man har forelsket sig i et hus, og virkelig gerne vil have det. Man kan for eksempel også let overse at det reelle kvadratmeterantal er for stort i forhold til det beskrevne. Er der kvadratmeter, der ikke er godkendte, kan det blive en dyr fornøjelse at råde bod på, når du er blevet ejeren. Det er også let at glemme at tjekke, om der er anført noget i tingbogen for eksempel tinglyste servitutter, der begrænser ejerens brugsret eller forhindrer, at man kan bygge til eller gør, at man må finde sig i, at andre benytter en sti på ens grund osv. Der er mange ting man kan overse og som kan få store betydninger for dig som ejer.

Få en roligere nattesøvn

Har du en boligadvokat til at tage sig af alt det juridiske og praktiske med gennemlæsning af papirer og rapporter, fremskaffelse af manglende dokumenter og overholdelse af frister, så får du en roligere nattesøvn, imens du handler bolig. En boligadvokat vil også sikre dig ved at skrive et advokatforbehold ind i købsaftalen. Det vil sige, at du kan komme ud af handlen, hvis du af en eller anden grund fortryder, eller hvis advokaten finder, at der er en grund til, at du trækker dig fra handlen. Det koster ingenting modsat den lovbestemte fortrydelsesret.