Business

Hvert år flytter flere og flere unge mennesker til Aalborg, og hvert år er der snak om, at der mangler lejelejligheder til at huse alle de unge mennesker.

Virksomhed

Din Mægler

Adresse

Hadsundvej 5, 9000 Aalborg

Telefon

72 17 00 04

E-mail

info@dmbolig.dk

Webside

https://dmbolig.dk/

Annonce Virksomhedsprofil - 2. november

Drømmer du om at købe lejlighed i Aalborg? Få gode råd her

Selvom der popper nye boligbyggerier med studielejligheder op hele tiden, er det ikke altid den bedste løsning at leje. For faktisk anser nogle det at leje en lejlighed som at smide penge ud af vinduet. I takt med at det bliver mere og mere populært at bo i Aalborg, stiger værdien på lejlighederne. Kan den rigtige løsning være at investere sine penge i fast ejendom?

Drømmer du om at investere i en lejlighed i Aalborg, kan du læse med her, hvor vi giver dig nogle gode råd til at gøre en god handel.

Dan dig et overblik

For det første skal du sætte dig ind i, om der er en ejerlejlighed til salg i Aalborg, der lever op til dine krav. Dette kan du gøre selv via forskellige online platforme, men det kan også være en idé at bruge en lokal ejendomsmægler Aalborg. Når du så har et nogenlunde overblik, kan du nemmere vælge de lejligheder, du gerne vil ud at se.

Vær opmærksom på lejlighedens stand

Når du så har fundet et interessant emne, skal du bruge tid på at sætte dig ind i lejlighedens stand. For hvor der ved hussalg oprettes en tilstandsrapport, så oprettes der ikke altid en sådan i forbindelse med en lejlighed. Det kan derfor være dit ansvar som køber at sætte dig grundigt ind i lejlighedens fejl og mangler, når du besigtiger lejligheden. Når du skriver under på købsaftalen, er det nemlig dig, der er økonomisk ansvarlig for at udbedre skaderne.

Det kan være en god idé at medbringe en byggesagkyndig, når du besigtiger lejligheden.

Når du ser på lejlighed, skal du være særlig opmærksom på:

- Om der er synlige skader på døre, lofter, vægge og vinduer

- Om der er problemer med lejlighedens mindre synlige dele såsom faldstammer, rør, elektroniske installationer og så videre

- Den samlede ejendoms stand, da du som kommende ejer også skal være med til at betale for vedligehold og eventuel renovering

Undersøg ejerforeningen

Når du køber en lejlighed, bliver du en del af et fællesskab.

Så sæt dig ind i:

- Ejerforeningens økonomi, samt hvordan du hæfter for den

- Om der er planlagt større vedligeholdelsesarbejder, da det kan betyde større udgifter på sigt

- Om du må holde husdyr i ejendommen

- Om der er mulighed for at fremleje boligen

- Om der er faste fællespligter, som du skal tage del i