Business

Dårlige vaner kan i længden være til skade for din bil, hvis du ofte begår de samme fejl. Hovedparten af alle danskere har en tendens til at begå disse tre almindelige fejl, som i længden kan ødelægge bilens gearkasse.

Virksomhed

Autoparts24

Webside

https://www.autoparts24.dk/

Annonce Virksomhedsprofil - 1. marts

Er du skyldig i disse 3 almindelige vaner, som ødelægger din gearkasse?

Selvom du føler dig helt sikker på, at din kørestil er optimal, så tag alligevel og læs med herunder. Du er måske slet ikke klar over, at du begår en række fejl.

Hviler du hånden på gearstangen?

Mange af os har en tendens til ubevidst at hvile hånden på gearstangen, mens vi kører. Det føles både behageligt og afslappende, men vidste du, at det faktisk slider på skiftemekanismen i din gearkasse, hvis du ofte hviler hånden på gearstangen?

Umiddelbart kan det nemt virke meget teknisk, når man snakker om manuelle gearkasser, men det er faktisk meget enkelt. Når du skifter gear, trykker du koblingen i bund, og derefter kan du flytte gearstangen til det ønskede gear.

Når du skifter gear, sker der det, at en statisk skiftemekanisme inde i gearkassen bliver presset op af et roterende tandhjul. Derefter klikker det roterende tandhjul sammen med det roterende gear, og herefter skal skiftemekanismen stoppe med at presse på tandhjulet. Det sker dog ikke, hvis du hviler hånden på gearstangen, for her vil skiftemekanismen fortsætte med at være presset op imod det roterende tandhjul. Det slider rigtig meget på skiftemekanismen, og det er nemt at undgå, hvis du bare fjerner hånden fra gearstangen.

Hvis du vil lære mere om, hvordan en gearkasse fungerer rent mekanisk, så se her.

Holder du koblingen inde, når du holder for rødt?

Mange af os vælger at holde koblingen inde, når vi holder for rødt, fordi det så er nemmere at køre, når lyset bliver grønt igen. Denne vane har dog også en pris, for du slider rigtig meget på koblingens udrykkerleje, hvis du ikke fjerner foden fra koblingen.

Det er måske lidt kompliceret at forklare hvorfor, det skaber slid at holde koblingen inde, når du holder for rødt, men årsagen er alligevel værd at gøre forsøget. Når du trykker koblingen ned for at skifte gear, bliver et udrykkerleje trykket imod midten af koblingspladsen, hvilket betyder, at ydersiden af koblingspladen bliver presset ud. Herefter bliver en plade, som er hæftet på koblingspladsen yderside, løftet væk fra koblingskiven. Det frigør koblingen fra motoren.

Hvis du holder koblingen nede, når du holder for rødt, vil det betyde at udrykkerlejet bliver presset op imod koblingspladen, hvilket slider unødvendigt meget. Du kan undgå dette slid, hvis du i stedet sætter bilen i frigear og først sætter den i første gear, når du skal til at køre.

Du bør især være opmærksom på denne dårlige vane, hvis du ofte kører bykørsel. Her kan man hurtigt komme til at holde for rødt lys mange gange, hvilket betyder meget slid i længden.

Hviler du foden på koblingen?

Denne vane er nok den mest almindelige af de dårlige vaner i forhold til koblingen. Du er skyldig i denne vane, hvis du har en tendens til at hvile foden på din kobling, selvom der er lange udsigter til det næste gearskift. Det føles behageligt at have foden på koblingen, men det er samtidig også en rigtig dårlig idé.

Når du hviler foden på din kobling, kan du ikke undgå, at du slider på koblingen og dens udrykkerleje. Det sker også, selvom du bare hviler foden ganske let på koblingen. Hvis du vænner dig af med disse tre dårlige vaner, kan du se frem til at få en gearkasse, som holder i længere tid. Det er godt for din bil, og derudover er det også godt for din pengepung.

Når bilen skal have ny gearkasse

Din gearkasse holder længere, hvis du optimerer din kørsel, men før eller siden vil du stadig opleve, at din bil skal have udskiftet gearkassen.

En ny gearkasse er sjældent billig, så det kan være en god investering at kigge på markedet for brugte gearkasser. Her er prisen langt mere overkommelig, selvom kvaliteten på gearkassen stadig er i top. Ved at vælge en god forhandler af brugte reservedele får du nemlig en garanti for, at gearkassen er kontrolleret af en kompetent fagperson. Der er en stor fordel, så du ikke får en gearkasse fra en person, som har haft dårlige vaner, der har slidt på gearkassen.

Du kan spare mange penge ved at vælge brugte reservedele. Det er oftest spild af penge at købe fabriksnye reservedele, hvis din bil har et par år på bagen. Vælg i stedet at købe brugt. Det kan spare dig for mange penge, og samtidig gavner du også miljøet.