Business

Måske kommer du mest af alt til at tænke på sleske filmskurke, når nogen nævner denne form for bedrageri.

Virksomhed

Advokatfirmaet Erbil GE,Kaya

Webside

https://www.forsvareren.dk/

Annonce Virksomhedsprofil - 9. december

Hvad er dokumentfalsk?

Det er nemlig også i høj grad nogle meget amoralske portrætter, der bliver tegnet af de personer, der kunne finde på at gøre den slags. Derfor tænker du måske heller ikke, at det er noget, som du behøver at tage stilling til i din hverdag. Men dokumentfalsk kan faktisk være mange ting. Derfor er det heller ikke så ualmindeligt at støde på, som man måske skulle tro. Sandheden er bare, at det er ulovligt, og derfor er det vigtigt at være opmærksom på, hvad det egentlig er. På den måde kan du nemlig undgå at løbe ind i problemer. Skulle det alligevel ske, så tag kontakt til en advokat med ekspertise i dokumentfalsk og få hjælp her.

En forfalsket underskrift

En af de ting, som de fleste nok vil forstå ved dokumentfalsk, er, at nogen har skrevet en forfalsket underskrift. Det er altså også en af de måder, man kan begå dokumentfalsk på. Men når dit barn skriver i sin kontaktbog, at mor har givet ham fri, så kan det naturligvis ikke betegnes som retsligt dokumentfalsk. En vigtig del af betegnelsen er nemlig, at man ”gør brug af et falsk dokument til at skuffe i retsforhold”, som det står i straffeloven. Det skal altså også have en retslig betydning.

Økonomisk svindel

En anden ting, som mange forbinder med dokumentfalsk, er økonomisk svindel. Mange forestiller sig, at den, der begår dokumentfalsk, gør det med henblik på at snyde nogen på økonomisk vis. Det kan ske, men det er langt fra altid tilfældet. Der kan nemlig være mange flere grunde til, at folk begår dokumentfalsk. Som regel vil det dog være for at opnå visse fordele. Derfor kan økonomisk dokumentfalsk også handle om at forfalske eksempelvis vurderingen af dit hus.

Et forfalsket eksamensbevis

Derudover ser man også dokumentfalsk i forbindelse med eksamensbeviser. Af og til ser man, at folk forfalsker deres eksamensbevis. Det kan ske ved at forbedre karaktererne på et eksisterende eksamensbevis eller ved at lave et nyt eksamensbevis fra en uddannelse, man i virkeligheden ikke har gennemført. Det er oftest noget, folk gør for at forbedre deres uddannelses- og karrieremuligheder. Dette er også en seriøs form for dokumentfalsk, da man risikerer at tage muligheder fra en person, der i virkeligheden er bedre egnet til enten uddannelsen eller jobbet.