Business

Tænker du nogensinde over om din seng giver dig de bedste forudsætninger for at opnå en god nattesøvn?

Virksomhed

Forbrugermedier DK ApS

Adresse

Møllevangs Allé 157B, 8200 Aarhus N

Webside

https://sengeguruen.dk/

Annonce Virksomhedsprofil - 30. marts

Hvad er en kontinentalseng? Få svaret her

Hvis ikke, så er du langt fra den eneste. Mange af os har haft den samme seng, lige så længe vi kan huske, og vi glemmer at tage stilling til dens kvalitet og til, om den stadig holder.

Vi vænner os med andre ord til at sove i en seng, som egentlig ikke giver den optimale komfort, hvilket betyder, at vi ikke sover lige så godt, som vi kunne.

Hvis du gerne vil finde en seng, der giver dig mulighed for at sove som en drøm, kan det være, at du skal ud at finde en ny. Her vil en continental-seng være et fornuftigt bud, da den sørger for at støtte kroppen på den helt rigtige måde.

En seng i tre lag

En kontinentalseng er ikke som andre senge. Det, der gør den helt særlig, er, at den består af tre lag af madrasser. Det betyder, at den giver en mere fuldendt og komfortabel liggeoplevelse sammenlignet med andre sengetyper som for eksempel en seng, der kun består af en boksmadras. De følgende tre lag af madrasser, som kontinentalsengen består af, er alle forskellige og har hver deres unikke funktion:

-Skummadras/boksmadras

-Springmadras

-Topmadras

Hver lag er afgørende og spiller en vigtig rolle, når det kommer til den samlede soveoplevelse.

Nederste lag: skummadrassen/boksmadrassen

Skummadrassen eller boksmadrassen udgør sengens nederste lag og fungerer som dens fundament. Som regel indeholder dette lag en skumkerne, men i nogle luksusmodeller er der også fjedre, hvilket giver en endnu højere grad af support.

Midterste lag: springmadrassen

Det midterste lag af madrasser kaldes en springmadras, og det har til funktion at give dig al den støtte, som du og din krop har behov for. Derfor er det vigtigt at undersøge, om springmadrassen er sammensat på en hensigtsmæssig måde, da det vil have stor betydning for, om der er tale om en god eller en mindre god kontinentalseng.

Øverste lag: topmadrassen

I og med at topmadrassen er det øverste lag, og da du derfor er i direkte kontakt med denne, er det vigtigt at vælge en topmadras, som du selv finder behagelig og kan lide at ligge på. Der skelnes tit mellem to typer af topmadrasser; nemlig latex-topmadrassen og memory foam-topmadrassen. Det er som regel individuelt, hvilken slags topmadras man er mest til, så du kan med fordel afprøve begge typer, inden du beslutter dig.

Robust seng i lækkert design

Når kontinentalsengen har hele tre lag, er det selvfølgelig først og fremmest for at opnå det højest mulige komfortniveau. De mange lag har dog også den betydning, at der er tale om en seng i en yderst robust konstruktion. De er nemlig ofte fremstillet i massive materialer, som gør, at de er tunge og kan holde til meget.

Kontinentalsengen fylder meget med sine tre lag og robuste konstruktion. Dette betyder, at den vil fremstå eksklusiv og indbydende. Sengene fås i mange forskellige designs, hvilket betyder, at du kan finde en, der passer til lige præcis din indretningsstil.

Kniber det med pladsen?

Kontinentalsengene er især store, når det kommer til deres højde. I længde og bredde er der dog en del variation, så hvis du ikke har uanede mængder plads, kan du sagtens finde en lidt smallere kontinentalseng, så der er plads til den.

Det er også muligt at finde kontinentalsenge med indbygget opbevaring. Dette kan være ekstremt fordelagtigt, da sengens store fylde på den måde vil blive udnyttet på en smart og praktisk måde, hvor hver eneste kvadratmeter i rummet vil blive udnyttet.