Business

Denne historie begynder med bryggeriarbejderen Arne Juhl.

Virksomhed

Saxo

Webside

https://www.home.saxo/

Annonce Virksomhedsprofil - 9. oktober

Hvem skal betale for Arne?

Arne er i dag 60 år gammel, og har været på arbejdsmarkedet siden han var 16; heraf har han arbejdet de seneste 40 år som bryggerimedarbejder på bryggeriet Fuglsang i Haderslev.

Jobbet som bryggerimedarbejder er hårdt, og Arne er efter et langt arbejdsliv fysisk nedslidt. Regeringen vil derfor imødekomme Arne og andre ligestillede på arbejdsmarkedet ved at lade dem gå på tidlig pension. Det kan der isoleret set næppe være nogen, der har noget imod. Spørgsmålet er blot – hvem skal betale for Arnes pension?

Bankerne må til lommen

Regeringens forslag er, at bankerne skal betale den ene halvdel af regningen. Men er det fair? Er det ikke paradoksalt, at en branche, der ikke byder på hårdt fysisk arbejde, skal betale en del af regningen for de arbejdstagere, der – forståeligt nok - er nedslidte efter et langt arbejdsliv? Ville det i virkeligheden måske give bedre mening, at det var bryggerierne og de andre arbejdspladser, der betalte?

Finansminister Nicolai Wammens begrundelse lyder, at ”Det bliver de bredeste skuldre i vores samfund, der løfter byrden.” Men ser vi på bankernes indtjening de senere år, er den faldet drastisk, og intet tyder på, at denne udvikling ikke fortsætter. Når denne særbeskatning sendes videre til bankerne, er det måske i virkeligheden langtfra ”de bredeste skuldre”, der ”løfter byrden”.

Aktiebeskatning på 45%

Hvem skal så betale den anden halvdel? Det skal alle aktionærer, der har et aktieafkast på aktier, futures ( se mere her ) og andre lignende værdipapirer på over 55.300 kr. i løbet af et kalenderår. I dag fungerer aktiebeskatning således, at privatpersoner med et afkast på under 55.300 kr. betaler 27% i skat af afkastet. Er afkastet højere end 55.300 kr., beskattes den del, der ligger herover, med 42%.

42% svarer til den næsthøjeste aktiebeskatning i verden. Kun Irland har en højere beskatning af aktieafkast. Regeringens forslag går nu på, at satsen på 42% skal hæves til 45%. Man øger med andre ord et i forvejen højt skattetryk endnu mere.

Hvor ender regningen?

Man kan fristes til at spekulere i, hvor regningen i sidste ende havner. Den øgede aktiebeskatning rammer selvfølgelig private i form af privatinvestorer, men også bankernes regning kan i sidste ende havne hos private. Bankerne er presset på deres kerneforretning, og en ekstraregning i denne størrelsesorden vil bankerne derfor formentligt sende videre til bankernes kunder. Og sker det, er det ikke længere bankerne, men skatteborgere, der betaler for Arnes pension.