Business

Det er ingen hemmelighed, at Danmark er en kaffeelskende nation.

Virksomhed

Kontra Coffee

Telefon

+45 35255920

E-mail

kontakt@kontracoffee.com

Webside

https://www.kontracoffee.com/

Annonce Virksomhedsprofil - 18. juli

Hvilken kaffetype er du: Dine kaffevaner fortæller meget om din personlighed

Sidste år drak vi 4,2 milliarder kopper kaffe og brugte intet mindre end 2,1 milliarder kroner på de smagfulde bønner. Så forstår man godt, hvorfor kaffe kaldes ’Det Sorte Guld’.

I dag er kaffedrikkeri blevet en trend, og selvom vi elsker at købe en latte to-go eller dobbelt-espresso hos baristaen, er vi begyndt at gøre kaffe og brygning til en kunstart i husholdningen også. Vi interesser os i dag meget for kaffe, tilbehør og bønnernes mange smagsmuligheder. Og din personlighed fortæller meget om, hvilken kaffetype du er. Kan du genkende dig selv i en af de 5 kaffetyper?

Som nordjyde mener du, at morgenkaffen er den vigtigste (og måske mest nødvendige) i løbet af dagen. Du drikker dagens første kop velsmagende bønner på arbejdet eller på dit uddannelsessted. Kun 17 % af os mener, mælk hører til i kaffen (mod over halvdelen af københavnerne) Og så er dine foretrukne kaffemærker Karat og Café Noir. Det er i hvert fald, hvad statistikken siger om Aalborgensernes kaffevaner.

De fleste af os har en meget klar mening om, hvordan vi foretrækker vores kaffe. Og en ny undersøgelse foretaget på 1000 testpersoner viser, at det faktisk er din personlighed, der afgør, hvad du mener er den bedste kaffe.

Sort kaffe: Du er traditionel og en anelse konservativ. Du gider ikke small talk, og så foretrækker du det simple liv. Men du kan også overraske, dit temperament er utålmodigt, og så går du ikke ind for forandring. Kaffemaskinen er dit foretrukne valg – for du har bestemt ikke brug for fjollede ting som en espressomaskine.

Café Latte: Du er storbymenneske og lidt af en pleaser-type. Faktisk er du også lidt små-neurotisk til tider. Du betaler gerne for den veltilberedte latte fra cafeen, men du vil også gerne være cool hjemmebarista med et bredt kaffeudvalg, som dine gæster kan vælge imellem. Du har både en kaffe- og espressomaskine og er stor tilhænger af kapselkaffe.

Cappuccino: Du er ikke hel nem at håndtere for dine omgivelser, for du er perfektionist med en krævende personlighed. Du går op i sundhed, kaffebønner skal være økologiske, og du er både kontrollerende og hypersensitiv. Du er med på trenden om, at god kaffe skal være en smagsoplevelse.

Instant kaffe: Du er den afslappede type og nogle gange for afslappet. Det kan godt knibe med at få klaret de ting, du egentlig havde sat dig for. Tingene skal ikke være for komplicerede og det skal dit kaffeudstyr heller ikke.

Iskaffe: Foretrækker du de kolde kaffedråber, er du sandsynligvis en trendsætter med et stort socialliv. Dog kan du agere ret hensynsløst i nogle situationer. Kaffemaskiner og espressomaskiner med et cool design kan meget vel finde vej til dit køkken.

Skal man tro studiet, siger dit kaffevalg altså mere om dig end bare hvilken smag, du foretrækker. Én ting er i hvert fald helt sikkert: Med over 20 millioner kopper kaffe drukket dagligt over hele Danmark, er vi et kaffeelskende folkefærd, der kan lide at eksperimentere med kaffens mange muligheder – og virkelig holder af en god kop kaf’.