Business

Citizen og Casio er to velkendte mærker inden for armbåndsurenes verden, der begge har japansk ophav. Intet under at de også for længst har gjort entre på markedet for dykkerure og udviklet nogle af de mest avancerede modeller til den almene forbruger.

Virksomhed

Dykkerur.dk

Adresse

Klaksvigsgade 14, 2300 København S

E-mail

info@dykkerur.dk

Webside

https://www.dykkerur.dk/

Annonce Virksomhedsprofil - 4. januar

Hvorfor vælge Casio og Citizen dykkerure?

Leder du efter et solidt og vandtæt dykkerur med funktioner, der hjælper dig under vandet, så vil Citizen dykkerure med deres stilfulde designs og Casio dykkerure med deres rå look være gode valg.

Både i materialevalg, funktionalitet og holdbarhed præsterer dykkerure fra disse brands, og inden for Casio og Citizen finder du stor variation modeller imellem – men kvaliteten går igen.

Hvad kan dykkerure fra Citizen?

Går du på jagt efter dykkerure, så er Citizen et oplagt sted at starte. Deres dykkerure kommer med tykke kranse om urskiven, der angiver minutter og gør det nemt at holde styr på, hvor længe du har været under vandet. Deres avancerede modeller kommer med dybdealarmer og dykkeralarmer, der lader dig indstille en dybde eller et tidsinterval, du vil dykke i. Når du så når den ønskede dybde eller har været under vandet den ønskede tid, går alarmen i uret.

Citizen dykkerure med mange features

Hvad Citizen dykkerure angår, kan deres ure også findes med dekompressionsalarm, der fortæller dig, når du stiger for hurtigt fra havets dyb. Som prikken over i’et er mange af deres ure selvforsynende, når det kommer til strøm. De henter nemlig elektriciteten fra sollys eller kunstigt lys, der rammer urets fotoceller – Eco-Drive kaldes teknologien. Læg de teknologiske features sammen med en vandtæthed på 20 ATM, og så har du et dykkerur, du kan stole på.

Robuste Casio dykkerure

Casio spiller ikke andenviolin, trods Citizen har stor succes. Dykkerure fra Casio har et robust look og flotte urskiver, hvor de analoge visere ofte er blandet med et digitalt display. Det ydre materiale kan fx være resin, der er en kraftig plastsort, som nemt kan laves i forskellige farver for at imødekomme enhver smag. Glasset vil oftest være mineralglas, der er langt stærkere end det forholdsvist svage akrylglas, og med quartz-batterier holdes mange af urene kørende.

Skal du vælge Citizen eller Casio?

Om du vælger et Citizen dykkerur eller et Casio dykkerur vil dels komme ud på dit budget og hvor seriøst, du tager dine dykkerture. Dykkerure fra Citizen ligger generelt i en noget højere prisklasse end Casio ure, hvorfor de med deres features egner sig til den dedikerede fridykker.