Business

For nylig viste en engelsk undersøgelse, at det, der irriterer folk mest, når de besøger hjemmesider og firma-profiler på Facebook, er sproglige fejl.

Virksomhed

Opgavekorrektur.dk

Telefon

+45 61 22 19 84

E-mail

mail@opgavekorrektur.dk

Webside

https://www.opgavekorrektur.dk/

Annonce Virksomhedsprofil - 6. juni

Korrekturlæsningens 6 bud

Så hvis du bruger online medier til at skaffe kunder eller brande din forretning, bør du sætte kommaerne korrekt, huske præsens-r og ikke skrive ’d’ i gjort.

Gør du det, mister du trust… og penge. Det er problemet. Korrekturlæsning er løsningen.

Du kan læse mere om korrekturlæsning her , eller du kan følge disse simple råd, inden du trykker på ’Send’.

Brug teknikken: stave- og grammatikkontrol

Stavekontrollen er korrekturlæserens bedste ven. Det er den, du tyr til, når du selv går død eller ser dig blind på teksten.

Stavekontrollen markerer mange af de fejl, du laver. Mest oplagt spotter kontrollen trykfejl. Og dem laver man altså mange flere af, end man selv tror. Og man overser dem let, når man læser sin egen tekst igennem.

Grammatikkontrollen er også en stor hjælp, når du skal rette dit sprog. Grammatikkontrollen vil fange mange kommafejl og bøjningsfejl. Den hjælper dig også med at beslutte, om du eksempelvis skal bruge ’nogen’ eller ’nogle’.

Det er da ret fedt, for der er godt nok ikke særligt mange, der kan finde ud af det på egen hånd.

Forstør teksten

Hvor er det lettest at se en konstruktionsfejl? På en lille eller en stor legoklods. Svaret er lige så åbenlyst, som spørgsmålet er banalt.

Og det samme gælder, når du skal finde fejl i din egen tekst. Forstør teksten til det 3-dobbelte. Det er afgørende i en effektiv korrektur, for så træder fejlene meget tydeligere frem.

Sæt lyd på teksten

Men uanset, at man kører alle de kontroller, man kan, og forstørrer teksten 100 gange, vil der stadig være fejl, man overser – også under en grundig korrekturlæsning af teksten.

Derfor er næste råd at overlade arbejdet til din ører. Når du skal udtale et ord, vil du læse det på en anden måde, end når du læser for dig selv, og det i sig selv vil gøre, at du ser flere fejl. Og så er der en sidegevinst ved denne metode. Du hører dig frem til dårligt formulerede sætninger.

Når man skriver, kan man gå kold i syntaksen, og pludselig bliver ret enkle budskaber sovset ind i knudrede sætninger. Og pointen er nu, at du ikke kan se det knudrede, men du kan høre det.

Så gælder det om at få sætningerne rettet til, så de også lyder godt.

Slå læse-autopiloten fra

Et godt udgangspunkt for korrekturen er ikke at tage noget for givet. Du må ikke på forhånd tænke, at der ikke er fejl i et ord eller en sætning.

Det er lidt ligesom at færdes i trafikken. Hav som udgangspunkt, at alle andre kører som idioter. Så undgår du selv uheld.

Noget tilsvarende gælder, når du retter en tekst. Dit udgangspunkt bør være, at der er fejl overalt, altså i alle ord. Kun på den måde får du læse-autopiloten slået fra, så du ikke læser hen over tekstens fejl.

Få tjek på kommaerne

Kommafejl er nok den fejltype, der fylder mest. Der er mange, der er meget dygtige til at lave kommafejl – 20-30 stykker pr. side er helt normalt. Så kunne man få det antal ned, var mange fejl sparet. Og her er faktisk nogle meget enkle regler, man kan følge. Læs om kommaregler her.

Brug lang tid på korrekturen

Korrekturlæsning af en tekst klarer man ikke på et splitsekund. Det tager tid. Man skal simpelt hen tvinge sig selv ned i tempo, og man skal læse unaturligt langsomt for at spotte fejlene.

Så derfor gælder det om at afsætte god tid til at rette din tekst igennem, inden du smider den på nettet. God tid er nok den mest afgørende enkeltfaktor i arbejdet med at finde fejl.