Business

Vi er ved at nærme os den tid, hvor sommerens feriedestination skal findes. Rejser til Spanien er rigtig populære for mange, heriblandt danskere, da landet har flere regioner med forskellige unikke kulturer.

Virksomhed

Rejsepriser

Webside

rejsepriser.dk

Annonce Virksomhedsprofil - 15. februar

Madrid og Barcelona som rejsedestinationer

Derudover er der de to fantastiske storbyer, Madrid og Barcelona, og du kan læse med her og blive klogere på, hvad de to største spanske byer kan tilbyde turister.

Madrid

Når det kommer til rejser til Spanien, så er det svært at komme udenom landets hovedstad, Madrid. I Madrid kan der opleves flotte pladser, parker og bygningsværker. Det er blandt andet svært at komme udenom kongepaladset, som kan findes en kort gåtur fra byens centrum. Dette palads er et af Europas største, hvis man kigger på indendørsarealet.

Samtidig kan man besøge Prado-museet, som er ét af verdens mest berømte museer. Der er mere end 20.000 spanske og internationale værker udstillet, så hvis man interesserer sig for kunst, så er dette sted perfekt at besøge. Vil man gerne besøge en flot park, så kan man også overveje Buen Retiro-parken, hvor der også er flotte skulpturer og monumenter og en kunstig sø, hvor man kan sidde og nyde en kop kaffe. Samtidig ligger parken også tæt på Prado-museet, så man kan tage dem i forlængelse af hinanden.

Hvis man er interesseret i fodbold, så er det også flere flotte stadioner, heriblandt Real Madrid- og Atlético de Madrids hjemmebaner, Santiago Bernabeu og Wanda Metropolitano. Hvis man tager til Madrid om sommeren, hvor sæsonen ikke er i gang, så kan man altid tage en rundtur på disse stadioner, men hvis man vil se fodbold, så skal det være mellem august og maj, at man rejser til Madrid.

Barcelona

Barcelona er hovedstaden i den spanske region, Catalonien, og den næststørste by, som også byder på mange seværdigheder. Et eksempel kan være Sagrada Família-kirken, som imponerende nok stadig ikke er færdiggjort - men dog alligevel er utroligt flot. Arkitekten af denne kirke var den berømte catalanske arkitekt, Antoni Gaudí, som også var arkitekt for flere andre flotte bygningsværker.

Ligeledes kan man besøge Picasso-museet, hvor man kan se over 3.500 af hans berømte værker. Byens store fodboldhold, FC Barcelona, byder også på det flotte fodboldstadion, Camp Nou, som også er en imponerende oplevelse at se.

Barcelona byder også på det gotiske kvarter, Barri Gotic, som udover at være den ældste bydel, kan byde på små butikker, gode restauranter og hyggelige torve, mens andre seværdigheder også kan nydes her. Kan man godt lide at tage på stranden, så er Barcelonaeta-stranden den mest populære strand i byen, hvor der også kan findes flere barer, restauranter og sjove aktiviteter.