Business

Efterårets kedelige vejr er så småt begyndt at være det syn, man oftest møder, når man kigger ud af vinduet.

Virksomhed

YouTv

Adresse

Teglholmsgade 1, 2450 København SV

Webside

https://youtv.dk/

Annonce Virksomhedsprofil - 14. oktober

Sådan får du din weekend til at gå i efterårsvejret

Dette betyder også, at man i weekenden kan føle sig begrænset af regn, vind og slud. Det er ikke lige så fedt at tage en tur på stadion søndag aften for at se de rød-hvide stribede eller bruge lørdag eftermiddag på en shoppingtur nede i byen. Tag dog ikke dette som noget negativt. Vi har nemlig lavet en miniguide til dig med aktiviteter, som du kan bruge din inde-weekend på, når du ikke har lyst til at begå dig ud i det triste efterårsvejr.

Søndag på langs

Læg dig godt til rette i sofaen, find det dejlige tæppe frem og tænd op for en god omgang streaming . Det kan være, at du mangler et par afsnit af din yndlingsserie. Eller også har du endelig tid til at få afholdt det Harry Potter marathon, som dig og din partner har snakket om utallige gange. Måske er det bare børnene, du skal have ro på i et par timer med en god tegneserie. Uanset hvad grunden er, så er der ingen grund til ikke at bruge søndagen på langs i det kedelige vejr. Når du så har fået børnene afsat i et par timer foran fjernsynet, så tag et kig på bogreolen og kom i gang med den bog, som efterhånden har fået samlet lidt støv. Lav en god kop kaffe, sæt dig ind i hyggehjørnet og giv dig selv den tid, ro og fordybelse, som en god bog kræver.

“Krea”-lørdag

Både børn og voksne kan være med. Køb nogle små lærreder, en omgang maling og nogle pensler og slip så dit kreative dig løs. Det er kun fantasien, der sætter grænser, når du maler. Det er en hyggelig aktivitet for hele familien, og I får mulighed for at komme tættere på hinanden. Der vil hurtigt gå et par timer, og du vil helt glemme det kedelige vejr udenfor.

Sødt og lækkert

Endnu en aktivitet hvor alle kan være med. Hop ud i køkkenet og få mel på fingrene sammen med dine børn. Når vejret er gråt og trist, skal man huske at forkæle sig selv og sin familie. Bag derfor en lækker kage eller nogle cupcakes. Du kan lade dig inspirere af årstiden og eventuelt prøve dig af med græskarcupcakes eller måske lave halloween heksens grønne giftkage. Uanset hvad bliver den søde tand glad.