Business

Der bliver bygget og bygget i landets største byer i disse år, men på trods af alle de nye boliger, så er det stadig en stor udfordring at finde en lejebolig til en fornuftig pris.

Virksomhed

City-Ejendomme Aalborg

Adresse

Strandvejen 4, 1. sal, 9000 Aalborg

Telefon

+45 98 16 33 44

E-mail

info@cityejendomme.dk

Webside

https://cityejendomme.dk/

Annonce Virksomhedsprofil - 20. september

Sådan finder du din næste lejebolig i de store byer

De nye lejligheder er lækre og lyse, men de kommer også med en seriøs lejeudgift, og særligt som studerende kan det være svært at lægge op til 8.000 kroner om måneden. Derfor er der stor rift om de sunde, billige lejligheder i de store universitetsbyer, og her kan et par gode råd være med til at hjælpe dig foran i køen.

Skriv dig op hos alle tænkelige udlejere

I disse moderne tider er det heldigvis nemt at komme til at søge diverse lejligheder i byerne, og her er det optimalt at skrive sig op hos alle de mulige udlejere, man kan komme i nærheden af. Det koster muligvis nogle håndører i indmeldingsgebyrer, men det er penge, der er godt givet ud på den lange bane. Jo flere udlejningsselskaber og ejendomsforeninger, man får foden indenfor hos, desto større er sandsynligheden også for, at man finder en god lejlighed til en fornuftig pris. Det kræver ofte anciennitet at komme forrest i køen, og her må man bare væbne sig lidt med tålmodighed - alt godt kommer til dem, der venter.

Brug de sociale medier til aktiv boligsøgning

Hvad enten du leder efter en lejlighed i Aalborg, Odense eller København, så er et godt netværk en klar fordel på vejen mod en lækker lejlighed. I mange tilfælde kommer der nemlig mere ud af at søge bolig gennem opslag på de sociale medier, hvor alle venner og bekendte - og deres venner og bekendte - kan hjælpe med gode bud på attraktive lejligheder. De sociale medier er alfa og omega for en succesfuld boligjagt i de større byer, og det er bare med at komme i gang - specielt, hvis man hurtigt skal finde et nyt sted at bo.

Slå til med det samme

Hvis du er heldig at komme i betragtning til en lejlighed gennem et ejendomsselskab, så er der ingen tid at spilde - der skal slås til med det samme. Selvom det kan være grænseoverskridende at skulle tage en beslutning på dagen, så er det ikke desto mindre nødvendigt, idet lejligheden nemt kan være lejet ud til anden side dagen efter.

Ejendomsbranchen kører rigtig stærkt, og det er et vilkår, som man er nødt til at kende til, når man skal leje en lejlighed. Hvis du er i tvivl om lejligheden, så forsøg at komme ud og se den og det område, den ligger i. Det giver meget ofte afklaring, og derefter kan man skrive under eller håbe på, at der måske kommer noget andet på bud efterfølgende.

Tag til takke med mindre - og flyt efter et års tid

Et sidste fif til dig, der gerne vil have den helt perfekte lejebolig, er simpelthen at lade sig nøje med en mindre og billigere lejebolig i en periode. Meget ofte kræver boligselskaberne, at man har boet i deres forening i et års tid, førend man kan søge noget større og bedre, og selvom dette kan være hårdt, så er det en effektiv vej til den perfekte lejebolig. Når perioden er overstået, kan man således flytte i noget større eller bedre, og det er en finte, som rigtig mange benytter sig af.