
Sådan fornyer du din bolig på en prisvenlig måde
Er du træt af at se på den samme indretning og dekoration hver dag i dit hjem? Så kan det være, at du skal overveje at lave lidt om, så dit hjem kommer til at fremstå nyt og frisk. Det kan være en dyr affære, men her guider vi til, hvordan du kan forny din bolig på en prisvenlig måde.
Derfor skal du forny din indretning
Går du med planer om at ændre på din boligs interiør, kan det faktisk være en rigtig god ide. Både for dig selv personligt og af praktiske grunde. Her er de mest væsentlige grunde til, at du bør forny din indretning:
●Du bliver i godt humør af at se på noget, du godt kan lide
●Du bliver mere opmærksom på dit hjem
●Der bliver mulighed for nye tiltag
●Let ny indretning kan gøre, at du ikke behøver at lave drastiske ændringer
●Ny indretning kan gøre hjemmet mere praktisk
Lav små ændringer
Vil du gerne om-dekorere, men synes du, at prisen på boligindretning er noget stejl, kan du starte i det små. Tag for eksempel et enkelt rum – måske stuen, hvor du opholder dig mest. Tænk over, hvad du gerne vil have anderledes. Er det tapetet, farverne på væggene, møblerne eller bare møblernes placering?
Køb genbrugsmøbler
Kommer du frem til, at det er møblerne, du gerne vil ændre på, kan du overveje at gå efter genbrugsmøbler. Her er prisen lavere, og du kan eventuelt kombinere de billigere møbler med nye eller mere specielle items – som for eksempel en særlig Occhio-lampe, et specielt arvestykke eller en designerstol.
Med nye møbler kan du få en mere praktisk indretning, så en lille stue synes større, og husk at koordinere med farven/dekorationen på væggene. Alt er tilladt, så længe du kan lide det, og det er op til dig, om du ønsker en perfekt harmoni eller en mere eklektisk tilgang.
Søg inspiration
Er du i tvivl om, hvordan du gerne vil have, at dit hjem skal se ud, så kan du snildt søge boliginspiration fra andre. Der er masser af boligmagasiner, bolig-blogs og bolig-Instagramprofiler, som deler ud af deres ekspertise, og her kan du med fordel starte. Så får du en ide om hvilken stil, du er til.
Under alle omstændigheder kan det være smart at søge ny inspiration, før du går i gang. Det kan give dig nye ideer, eller den nye inspiration kan forbedre dine eksisterende ideer. Der er også mulighed for, at du slet ikke behøver at købe meget nyt. Måske skal interiøret bare om-rokeres. Uanset hvad bør du have sjov med projektet, så du bliver glad for at være i dit hjem.