Business

Ligner dit soveværelse ofte et opbevaringsrum?

Virksomhed

Bedre Nætter ApS

Adresse

Ansvej 29, 8620 Kjellerup

Telefon

78 75 00 77

E-mail

Kontakt@bedrenaetter.dk

Webside

https://www.bedrenaetter.dk/

Annonce Virksomhedsprofil - 4. december

Sådan skaber du en rolig og behagelig stemning i soveværelset

Mange soveværelser ender med at huse en række sager, som egentlig ikke hører hjemme i værelset. Det er tit hurtigt at smide tingene hen i hjørnet i værelset, og hvis rummet samtidig anvendes som hjemmekontor, emmer stemningen ikke ligefrem af ro og fred.

Dette er dog to nøgleord, når det gælder indretningen af soveværelset, og derfor er det muligvis på tide, at du tager arbejdshandskerne på for at skabe drømmeoasen i soveværelset. Dette rum er et af de vigtigste værelser i hele boligen, idet du her skal kunne slappe ordentligt af for at opbygge ny energi til næste dag.

Få møbler

Oplever du tit, at pladsen er trang, også når du har ryddet op i soveværelset, er det måske, fordi du har for mange møbler stående. Dette rum skal gerne indeholde så få møbler som muligt, så du eksempelvis undgår at hamre ind i en irriterende kommode en mandag morgen. Som udgangspunkt kan du blot vælge at have en god og komfortabel seng stående, et funktionelt garderobeskab og en stol i et af hjørnerne, så du har muligheden for at tage sokker og sko på i ro og mag.

Vedrørende sengen opnår du den bedste komfort ved at anskaffe dig en topmadras. Topmadrasser giver en ekstra støtte, idet de sikrer en god trykaflastning. Ønsker du samtidig at skabe nogle gode opbevaringsløsninger, kan du kigge nærmere på reoler i flotte materialer og med et enkelt design. I reolen kan du placere kasser med diverse ting, mens dine yndlingsbøger til aftenlæsningen ligeledes kan få deres pladser her.

Lamper til forskellige formål

Hvis du ønsker at sætte nye lamper op i soveværelset, er det også vigtigt, at du i denne forbindelse tænker grundigt over dine behov og ønsker. Vil du gerne have et ordentligt arbejdslys, når du skal redde sengen og gøre rent i rummet, skal du have fat på en god loftslampe.

For at skabe en hyggelig og varm atmosfære er det endvidere en god idé at anskaffe en væg- og gulvlampe. Væglampen kan hænges op henne ved sengen, så der er rig mulighed for at nyde aftenlæsningen, og gulvlampen kan pynte og give et behageligt lys i et af værelsets hjørner.

En række dekorative elementer

Idet soveværelset gerne skal emme af en hyggelig, fredelig og behagelig stemning, gælder det ligeledes om at finde noget flot brugskunst, der kan udgøre prikken over i’et ved den nye indretning. Fokuser her på plakater eller malerier, lysestager til vindueskarmen og en flot gulvplante.

Derudover vil bløde tekstiler i enten neutrale eller farverige nuancer skabe en varm atmosfære. Gå derfor endelig på udkig efter et flot sengetæppe, en række søde puder og et lækkert, blødt gulvtæppe, som du kan placere foran sengen.