Business

Efter en stomioperation er det ganske normalt at have bekymringer om sit udseende. For mange kan det være svært at vænne sig til en ny krop, og mest af alt har du måske bare lyst til at dække for stomiposen.

Virksomhed

Coloplast Corporate Headquarters

Adresse

Holtedam 1-3, 3050 Humlebæk

Telefon

49111111

Webside

https://www.coloplast.dk/

Annonce Virksomhedsprofil - 28. april

Stilfuldt og diskret stomiundertøj til kvinder og mænd

Sådan behøver det ikke at være. Der findes nemlig masser af stilfuldt og diskret undertøj designet til stomipatienter - her er alt, hvad du skal vide.

Uanset om du er kvinde eller mand, så vil de fleste gerne se så godt ud som muligt. At have tøj på, der fremhæver de gode sider og skjuler de knap så gode sider. At ville være med på moden, men også finde noget, der passer til ens kropsform og tøjstil. Og som de fleste med en stomi er klar over, så er det altså ikke nødvendigt at iklæde sig joggingbukser og andet løstsiddende tøj for at føle sig godt tilpas.

Dette gør sig også gældende ved undertøj. Selvom det selvfølgelig altid er rart at have behageligt undertøj på, der tilmed gør, at stomiposen er fikseret på den rette måde, så findes der et bredt udvalg af specialdesignet stomiundertøj til kvinder og mænd i forskellige modeller, der både er stilfulde og diskrete.

Undertøj designet til mennesker med stomi

Flere virksomheder har specialiseret sig i at designe undertøj til mennesker med stomi. Det gælder alt lige fra undertøj med kompression og diskrete fikseringsbælter til sexet og feminint lingeri. Uanset om du har en kolostomi, ileostomi eller urostomi, kan du altså sagtens få stomiundertøj, som er komfortabelt at have på hele dagen, er diskret og yder optimal støtte samtidig med at være stilfuldt og fremhæve din kropsform.

Stomiundertøj til kvinder

For at føle sig godt tilpas og attraktiv, foretrækker langt de fleste kvinder med stomi enten noget, der sidder under stomiposen, og dermed lader den sidde frit, eller en højtaljet trusse, der elegant dækker for stomiposen og hjælper med at holde den på plads. Her sværger mange kvinder til undertøj med en høj talje og uden generende syninger, da det ofte er en mere behagelig løsning.

Du kan finde højtaljede trusser hos almindelige undertøjs- og lingeributikker. Ligesom H&M, Zara, Vero Moda og Only blot er nogle af de tøjbrands, som tilbyder et bredt produktsortiment i en lav prisklasse. Det bedste udvalg af stomiundertøj finder du dog hos specialiserede virksomheder. Her kan du også være helt sikker på, at stomiundertøjet bliver fremstillet, uden at stomien eller dens funktion bliver påvirket.

Hos ByMii kan du forkæle dig selv med feminint lingeri, som kan bruges til både hverdag og fest. Vælg blandt klassisk og sexet undertøj, hvor du kan mixe og matche mellem højtaljet hipsters, blonde-bh’er og trusser, der alle sidder godt og er behagelige at have på. ByMii er udviklet af kvinder med stomi til kvinder med stomi, som ønsker undertøj i god kvalitet. Derfor er stomiundertøjets åndbarhed, syninger og skæring på stomiposen blevet gennemtestet for at sikre den optimale pasform og komfort.

Når det kommer til stilfuldt hverdagsundertøj og sexet lingeri, så kan du også finde et bredt sortiment hos den engelske virksomhed Vanilla Blush, som har specialiseret sig i at fremstille undertøj og lingeri til både kvinder og mænd med stomi. Som kvinde kan du finde alt, hvad du har brug for – trusser med høj talje og blonder, feminine bodystockings, trusser med kompression velegnet til sport og en aktiv livsstil samt badedragter og bikinier i flotte farver og mønstre.

Stomiundertøj til mænd

Langt de fleste mænd foretrækker boksershorts med en inderlomme til stomien, undertrøjer eller bælter, som er med til at holde stomiposen på plads. Stomiundertøj til mænd hjælper med at gøre stomiposen mindre synlig under tøjet og sørger for, at stomiposen sidder korrekt. Det er en diskret løsning til hverdag og festlige anledninger, som også er grunden til, at mange oplever en øget selvsikkerhed, når de har det på.

Som mand med stomi kan et bælte være en stor hjælp, hvis du har ujævnheder omkring stomien, eller din mave er rund. Hvis du er træt af, at din stomipose er synlig, rykker rundt og sidder forkert, så bør du prøve et fikseringsbælte, der holder stomiposen på plads, og gør den mindre fremtrædende under dit tøj.

Den brancheførende svenske virksomhed NordiCare forhandler bælter til mænd med stomi i flere modelvarianter samt stomiundertøj specialdesignet til stomibrok. Et stomibælte kan justeres, så det passer til din krop, og særlig ved sex og intimitet kan bælter være med til at dække diskret for stomiposen. Du kan også finde diskrete stomibælter hos Coloplast, som giver dig ekstra sikkerhed. Brava Bæltet fra Coloplast er fremstillet af bløde og komfortable materialer, der holder basispladen på plads via de bælteører, som findes på pladen. Leder du efter et par komfortable boksershorts, der diskret dækker din stomi, kan du finde et bredt udvalg hos Vanilla Blush.

Bestil gratis vareprøver hos Coloplast

Er du i tvivl om, hvilke stomiposer der er behagelige at have på hele dagen, og som er diskrete under dit tøj, så kan du hurtigt og nemt bestille gratis vareprøver hos Coloplast. På den måde kan du gøre dine egne erfaringer med de forskellige produktvarianter for at finde netop de, der gør din hverdag lettere. Det kan også være, at du skal have forskellige produkter til forskellige situationer alt efter din påklædning.

Det eneste, du skal gøre, er at udfylde en formular på Coloplast.dk med hvilket produkt, du gerne vil bestille, din brugerbaggrund og stomitype samt dine kontaktoplysninger – så leveres bestillingen inden for 24 timer på hverdage, og der er fri fragt på alle ordrer. Du kan også ringe direkte til kundeservice.