Business

Hvor længe har du haft dit nuværende mobilabonnement? Hvis du passer ind i statistikkerne, er det ikke ret længe, for hvert år skifter op mod en million danskere deres abonnement på data og telefoni ud med et andet, der bedre kan betale sig for dem.

Virksomhed

Mobilabo.dk

Adresse

Klostergade 56c, 8000 Aarhus C

E-mail

info@mobilabo.dk

Webside

https://mobilabo.dk/

Annonce Virksomhedsprofil - 29. november

Tjek prisen på dit mobilabonnement

Hvis du er en af de få, der ikke har styr på, hvad dit abonnement indeholder, kan du med fordel tjekke din aftale igennem en ekstra gang.

Prut om prisen

Hvis du har været en trofast kunde hos dit mobilselskab i flere år, kan det virke besværligt at begynde på at sammenligne din aftale med dem, du kan få hos andre selskaber. Hvorfor gå igennem alt det besvær, tænker du måske. Men det behøver hverken tage lang tid eller være besværligt, og uanset om du vælger at skifte selskab eller ej, kan der være penge at hente. Der er stor sandsynlighed for, at den aftale, du indgik med mobilselskabet, var fordelagtigt, da du blev kunde hos dem i første omgang. De fleste selskaber vælger nemlig at fokusere mest på nye kunder og give dem alle de gode tilbud.

Det første du skal gøre, er derfor at tjekke, hvad man bliver tilbudt, hvis man er ny kunde hos din mobiludbyder. Hvis priserne er anderledes end dem, du kender, har du gode betingelser for forhandling. Slå et smut forbi butikken eller ring til deres kundeserviceafdeling og forklar din situation. Fortæl medarbejderne, hvor længe du har været kunde, og at du altid har betalt til tiden, og nævn gerne, hvor mange telefoner du har købt hos dem i årenes løb.

Tjek konkurrenternes priser

Det kan være grænseoverskridende at forhandle om en pris, der som udgangspunkt er fastsat. Men da det i sidste ende er i virksomhedens interesse at beholde dig som kunde, kan du være ret sikker på, at de kan finde et eller andet at give dig en rabat på. Hvis du kan forhandle dig til en rabat på dit eksisterende abonnement, slipper du for at bøvle med et nyt telefonnummer eller et nyt selvbetjeningssystem.

Det er en god idé også at kigge på priserne hos de konkurrerende mobilselskaber. Dette gælder således især, hvis du gerne vil skifte udbyder, men kan også hjælpe dig, når du forsøger at få en bedre pris hos dit nuværende selskab. Hvis prisen er bedre hos et andet firma, kan du finde det på deres hjemmeside og vise det til medarbejderne ved dit nuværende selskab. Fortæl dem, at du skifter selskab, hvis ikke du kan få en matchende pris. Kan de ikke sætte prisen ned, gør det ikke så meget for dig, da du allerede har fundet et billigere abonnement.

Det behøver ikke være besværligt

Der er med andre ord rig mulighed for at spare penge på dit mobilabonnement, og da de fleste selskaber annoncerer priser på deres abonnementer øverst på deres hjemmeside, tager det ikke lang tid at finde den aftale, der passer bedst til dig. Hvis du ikke har tålmodighed til at sidde og kigge hjemmesiderne igennem, kan du ringe til de forskellige firmaers kundeservice og bede dem forklare dig de forskellige muligheder. Når du bestiller via en medarbejder i stedet for blot at udfylde en formular på en hjemmeside, er chancen for at få en bedre pris - eller lidt mere data - langt højere.