Business

Fællesskab, frisk luft og kød på bordet, som du selv har sørget for. Lyder det ikke fristende?

Virksomhed

Friluft.dk

Adresse

Bülowsgade 68, 8000 Aarhus

Telefon

61410062

E-mail

info@friluft.dk

Webside

https://friluft.dk/

Annonce Virksomhedsprofil - 18. februar

Tre gode grunde til at begynde at jage

Så er det måske jagt, du skal kaste dig over. Der er mange grunde til, at folk jager – nogle er vokset op i en jægerfamilie, andre prøver at finde tilbage til den samhørighed med naturen, som vi engang havde, og andre igen leder efter et aktivt og sammentømret fællesskab, der bruger weekender og fridage på noget meningsfyldt.

Læs med nedenunder, hvor vi blandt andet kommer ind på bæredygtighed, plastikpakket kød i supermarkedet, familieværdier og lysten til at komme tættere på naturen. Hvem ved? Måske bliver du selv fristet til at søge om jagttegn, når du har læst vores tre grunde til at gå ind i jagtverdenen.

1) Kom tæt på naturen og få frisk luft og motion

I en hverdag præget af arbejde, vasketøj, smartphones, computere og trafikkaos søger mange ud i naturen for at få et pusterum. Og det er en af grundene til, at mange begynder at jage. Jagt betyder nemlig en hel dag eller mere i den friske luft omgivet af vores smukke, danske natur.

Det er også en fantastisk måde at få mere motion på. Hvis du sidder stille på kontoret hele dagen, er der ikke noget bedre end at komme ud og røre sig, men for mange er det alt for kedeligt at stå på et løbebånd i fitness eller gå den samme rute i nabolaget hver dag. På jagt går du hurtigt mange kilometer uden at tænke over det. Fokus er på at finde dyrene, at komme frem til det helt rigtige jagtområde og senere at få byttet med hjem – og ikke på, om du går 5 kilometer eller 15.

Klæd dig rigtigt på til jagtturen

Når du er ude en hel dag – ofte i de kølige efterårs- og vintermåneder – er det vigtigt at have det rigtige tøj på. Tager du netop på jagt for at føle dig tættere på naturen og få en masse frisk luft, er det ærgerligt, hvis du kun holder nogle timer, fordi du hundefryser eller har vabler over det hele.

Friluft.dk har et godt udvalg af jagttøj , så du kan få en fuld jagtgarderobe med gode støvler og det helt rigtige tøj. Gå efter tre lag: et åndbart, hurtigttørrende og svedtransporterende baselayer, et varmt mellemlag og et vand- og vindtæt yderlag. Så er du godt klædt på til alt slags vejr. Og du finder selvfølgelig også diverse udstyr og tilbehør, så du er helt klar til at tage på jagt.

2) Fra jord til bord – bæredygtigt og etisk

Vi er efterhånden vant til, at både kød og grøntsager bliver hentet i knitrende plastikemballage i supermarkedet. Der kommer dog mere og mere fokus på miljøet og bæredygtighed i det, vi spiser og køber. Derfor ser mange det at jage og spise noget, man selv har arbejdet hårdt for at fange, mere tilfredsstillende på en anden måde end blot at hente det i supermarkedet.

Men for mange handler konceptet om fra jord til bord ikke kun om bæredygtighed og en sund fødevarekultur, men også om en etisk måde at interagere med naturen og dens beboere. En stor del af at tage jagttegn er nemlig viden om etisk jagt. Jagtetik handler om at jage på en måde, der respekterer naturen, dyrene og andre jægere. Her handler det blandt andet om jagtteknik, brug af byttet og opførsel i naturen.

Et af de vigtigste etiske elementer er respekt for dyrene, hvorfor det anses for uetisk for eksempel at jage dyrene, hvis de har en unaturlig adfærd eller er trængte – for eksempel i meget kolde vintre eller i områder med hegn, og desuden også i nærheden af vildtets foderplads. Og så er det i høj grad vigtigt, at jagten ikke kun drejer sig om at skyde for sportens skyld, men om at være tættere på naturen og dyrene i den. Af den grund er brugen af byttet som mad, trofæ og pelsværk en vigtig del af de jagtetiske regler, så det ikke blot er for sporten i det.

3) Bliv en del af et stort og aktivt fællesskab

I Danmark er der omkring 170-180.000 jægere, og det er et tal, der stille og roligt stiger hvert år. Hvis du vælger at tage jagttegn, vælger du derfor også at blive en del af et stort fællesskab – et stort og aktivt fællesskab, hvor du lærer nye færdigheder og kan få lov at dele din passion med ligesindede.

Samtidig er det også en god mulighed for at bruge mere tid sammen med familien. Tag dine børn med på jagt, når de bliver store nok, og nyd en ny måde at være sammen på. Mange jægere gør det til en familieaktivitet, hvor alle lærer om etik, dyrevelfærd, værdier og hvor maden på bordet egentlig kommer fra.