Business

Man siger, at vinduerne er husets øjne udadtil, og derfor er det også en omfattende opgave, når husets vinduer skal udskiftet.

Virksomhed

Sparvinduer

Adresse

Kratholmvej 27, 5260 Odense S

Telefon

70 20 18 87

E-mail

sparvinduer@sparvinduer.dk

Webside

https://www.sparvinduer.dk

Annonce Virksomhedsprofil - 13. september

Vælg de rette vinduer til dit hus

Det er en dyr renovering at udskifte vinduer, men derudover er det også en lang proces at finde de helt rigtige vinduer, som passer til din bolig. De rette vinduer er vigtige, hvis du vil give dit hus det look, som du ønsker. Vinduerne kan nemlig få et hus til at virke moderne, hyggeligt eller noget helt tredje, og det hele afhænger af typen af vinduer. Herunder kan du læse mere om de faktorer, som du bør overveje, når du vælger nye vinduer til din bolig.

Husets arkitektur

Mange glemmer arkitekturen, når de skal vælge nye vinduer, for det er nemt at blive for optaget af alle de praktiske valg i forhold til vinduet. Arkitekturen er dog én af de vigtigste faktorer i forhold til valg af vinduer, og derfor er det vigtigt, at du inddrager overvejelser om forskellige hustyper i din beslutningsproces.

Store glaspartier vil virke flot og tidssvarende i et moderne hjem, mens samme vinduer ville være malplaceret i et rustikt landhus. Her ville det til gengæld passe bedre med bondehusvinduer, som skaber et hyggeligt look. Er du så heldig at bo i en gammel muremestervilla, er dannebrogsvinduer måske det rette valg til netop din bolig. Der er mange forskellige typer vinduer at vælge imellem, så overvej dine muligheder grundigt.

Vinduets formål

Et vindue er ikke bare et vindue, og derfor er det også vigtigt at have formål med i overvejelserne, når du bestiller nye vinduer. Der kan være mange penge at spare, hvis du vælger fastkarmsvinduer på steder, hvor vinduets formål blot er at lukke lys ind. Et fastkarmsvindue kan nemlig ikke åbnes, og det gør det billigere at fremstille.

Har du et hus i to etager, skal du med stor sandsynlighed også bruge vinduer til 1. sal. Her kan det være en rigtig god idé at købe vendevinduer, da disse kan vendes og rengøres fra den indvendige side. Dette er en stor fordel, så du ikke er tvunget til at stå udenfor på en stige, når vinduet skal rengøres.

Energimærke og varmeforbrug

Hvis du overvejer at udskifte hjemmets vinduer, så har du med garanti også energimærke og varmeforbrug med i dine tanker. Nye vinduer kan forbedre varmeregnskabet i en bolig markant, men det er også vigtigt, at du vælger de rette vinduer.

Moderne vinduer fås almindeligvis med to eller tre lag glas. Umiddelbart kan det virke logisk, at vinduer med tre lag glas altid er bedre, men det er ikke nødvendigvis tilfældet. I ældre huse er det ikke nødvendigt at købe vinduer med tre lag glas, for ældre huse er generelt dårligere isolerede, hvilket betyder, at de har et relativt højt varme tab. Det betyder, at der ikke vil give større besparelser i varmeregningen, hvis du vælger tre lag frem for to. I en nyere bolig bør du dog altid vælge tre lag glas, da det her kan gøre en forskel i varmeregningen.

Specielle funktioner

Når du bestiller nye vinduer, har du mulighed for at tilvælge forskellige funktioner. Det mest almindelige er ting som matteret glas til badeværelsesvinduer, men det er også muligt at tilvælge sikkerhedsglas eller støjdæmpende glas. Især støjdæmpende glas kan gøre en stor forskel, hvis man bor nær en vej eller andre kilder til larm.

Det koster en smule ekstra at få tilføjet specielle vinduer til sit vindue, men forskellen er ikke specielt stor, når man ser på vinduets samlede pris. Husk på, at vinduer er en større investering, så det er dumt at blive nærig med småting, som kan gøre en stor forskel i det lange løb.

Den rette prisklasse

Pris er naturligvis også en vigtig faktor, når det gælder valg af vinduer, og det det er muligt, at du ikke har råd til alle de funktioner, som du drømmer om. Det kan nogle gange være nødvendigt at gå på kompromis med visse ønsker, så det er vigtigt, at du prioriterer rigtigt.

Internettet har heldigvis gjort det nemmere at finde billige vinduer, og samtidig får også adgang til et større udvalg. Hvis dit budget er begrænsende faktor, kan du også overveje at købe dine vinduer online og selv montere dem. Håndværkernes løn er en stor andel af prisen på nye vinduer, og det er ikke specielt vanskeligt selv at montere dem, hvis du er en smule handy og har mulighed for at få lidt hjælp fra venner eller familie.